Fædre vil ikke benytte sig af de ni øremærkede uger. Og det vil afhjælpe arbejdsmarkedets største problem, forklarer eksperter

Som konsekvens af ni ugers øremærket barsel til fædre vil man se et øget arbejdsudbud – og af et omfang, der ikke er ubetydeligt for samfundsøkonomien. Det mener to eksperter i økonomi, der venter, at mange fædre vil droppe barslen.

 
Landets arbejdsgivere og lønmodtagere er blevet enige om en ny fordeling af barsel mellem mor og far. I videoen ser du, hvad det betyder for kommende forældre. Grafik: Kristian Stauning. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er udsigt til ni ugers øremærket barsel for danske fædre. Det danske arbejdsmarked skriger på arbejdskraft.

De to forhold kan være svære at se en umiddelbar sammenhæng imellem. Men det første vil have direkte konsekvenser for det sidste, forklarer eksperter i økonomi.

Et politisk flertal har taget positivt imod en aftale fra arbejdsmarkedets parter, som lægger op til at fordele mere barsels- og forældreorlov lige mellem mor og far. Anledningen til forhandlingerne er et EU-direktiv fra 2019, som pålægger medlemslandene at sikre ni ugers øremærket barsel til begge forældre i 2022.

Og de ni ugers øremærket barsel vil betyde mere end flere fædre med god tid bag barnevognene. Den øremærkede barsel til mænd vil også give et øget arbejdsudbud. Sådan lyder det fra Torben Tranæs, der er forskningsdirektør og professor ved VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd.

Men hvorfor vil øremærket barsel til mænd frigive flere kræfter til arbejdsmarkedet? For at se sammenhængen skal man kigge mod erfaringer i Sverige, forklarer professoren. Her har man af to omgange indført øremærket barsel til mænd. Først én måned og så to.

»Med øremærket barsel sker der det, at mænd tager mere barsel og kvinder tager mindre. Men kvindernes fald i barsel er større end stigningen i mændenes. Det betyder, at der samlet set bliver holdt mindre barsel. Og det giver flere timer i arbejde,« forklarer han.

Øget arbejdsudbud ser Mads Lundby Hansen også som en konsekvens af den øremærkede barsel. Han er cheføkonom og vicedirektør i CEPOS.

»Efter alt at dømme er der en del mænd, der ikke vil afholde alle ni ugers barsel. Og moderen kan så ikke få del i den andel af de ni uger, der ikke afholdes. Derfor forventer jeg, at den samlede barselsperiode for familien bliver reduceret, og det frigiver arbejdskraft. Og dermed forventer jeg det øgede arbejdsudbud.«

Og det øgede arbejdsudbud drejer sig ikke kun om dage med lidt flere hænder på kontoret. Stigningen vil være mærkbar, forklarer Torben Tranæs.

»Tager man de svenske erfaringer og overfører dem 1:1 til Danmark, taler vi om en stigning i beskæftigelsen i størrelsesordenen 1.500-2.000 fuldtidspersoner«, siger forskningsdirektøren i VIVE.

Er det en stigning, man vil kunne mærke på samfundsøkonomien og arbejdsmarkedet?

»Det er et bidrag. Når vi taler om øget arbejdsudbud, taler vi om mange bække små. Det reformudspil, man lige har lagt frem, drejer sig om 10.000 personer, så et par tusinde er ikke uden betydning.«

Det her hviler på en antagelse om, at den samlede barsel for familien nedbringes – ligesom man har set i Sverige. Er der ikke forhold i Danmark, der gør, at det vil udspille sig anderledes her?

»Jo, men man kan forvente, at det udspiller sig i samme retning. Ikke nødvendigvis i samme størrelse, fordi forholdene er forskellige – blandt andet hele måden hvorpå man kompenseres ved barsel. Men det vil trække i samme retning som man har set i Sverige.«

Det øgede arbejdsudbud vil ikke fordele sig jævnt over arbejdsmarkedet. Den positive effekt vil først og fremmest gavne den offentlige sektor, forklarer Torben Tranæs.

»Det er i den offentlige sektor, at kvinderne arbejder mest. Og det er kvinderne, der kommer til at være mere på arbejdsmarkedet som konsekvens af dette forslag – fordi de kommer til at tage mindre barsel, mens mændene tager mere,« siger han.

»Mette Frederiksen får det foræret«

Effekten for arbejdsudbuddet er »utilsigtet«, forklarer Torben Trænæs. Formålet med den øremærkede barsel handler om ligestilling og ikke om det samlede arbejdsudbud. Derfor vil der nok med forslaget følge overvejelser om, hvordan man kan reducere effekten, få fædrene til at holde barslen og i stedet øget arbejdsudbuddet af mere »direkte, tilsigtede kanaler«, er hans forventning

At det øgede arbejdsudbud er en heldig men tilfældig konsekvens af tiltaget understreger også cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen.

»Via den her EU-regulering får Mette Frederiksen foræret en positiv arbejdsudbudseffekt. Det er selvfølgelig godt for samfundsøkonomien, at arbejdsudbuddet øges. Navnligt i en tid, hvor der er mærkbar mangel på arbejdskraft,« siger han og tilføjer:

»Jeg har selv en stor skepsis over for forslaget, fordi jeg mener, at mor og far – og ikke staten – er de bedste til at beslutte fordelingen af barsel, Men som økonom er det min vurdering, at det her øger arbejdsudbuddet.«