Facebook har problemer - også Instagram påvirket

Foto: Bax Lindhardt

Facebook er nede.

På Twitter fremgår det fra flere brugere, at Facebook selv fortæller, at nedbruddet skyldes en nødvendig vedligeholdelse.

Facebook forventer angiveligt ikke ikke, at nedbruddet vil vare længe.

På Twitter fremgår det, at det er folk i flere forskellige lande, der er ramt af nedbruddet.

Derudover skulle Instagram også være påvirket.

'Facebook er nede på grund af nødvendigt vedligehold lige nu, men du burde kunne komme på igen om et par minutter,' står der på et screenshot, som en Twitter-bruger har delt af fejlmeddelelsen.

Til USA Today skriver en talsmand fra Facebook, at der bliver arbejdet på sagen.

»Vi er klar over, at nogle har problemer med at komme ind på apps tilhørende Facebook-familien. Vi arbejder på at løse problemet så hurtigt som muligt,« lyder det fra talsmanden.

Kl. 19.15 er Facebook dog fortsat ramt af problemer. Blandt andet kan Berlingske ikke slå nye opslag op på Facebook.com/berlingske.

Opdateres...