EU kræver handling af USA og Kina

EU skruer nu for alvor bissen på over for USA og Kina. Mens Danmarks regering er imødekommende over for USA, kræver Sverige, der forhandler på vegne af EU, at USA forbedrer sit udspil.

BRUXELLES/KØBENHAVN: Selvom USA og Kina i de seneste uger har givet løfter om at ville bidrage seriøst til kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer, er det ikke nok til at tilfredsstille EU-landene, der har den mest ambitiøse klimapolitik i verden.

Det gjorde Sveriges miljøminister, Andreas Carlgren, klart, da han i går eftermiddag holdt sin første pressekonference i Bella Center som EU-landenes chefforhandler.

Den svenske minister trådte dermed i karakter som den hårde hund i forhandlingerne i København, mens Danmarks regering ved Connie Hedegaard og statsminister Lars Løkke Rasmussen omvendt i går optrådte meget afdæmpet, fordi man som formand for COP15 ikke skal træde nogen over tæerne.

»Hvis man analyserer de udspil, der er kommet, er det ikke nok til at levere de reduktioner, som skal til for at holde den globale opvarmning under to grader celsius,« sagde Carlgren, som understregede, at USA og Kina som verdens to største udledere af drivhusgasser bør levere langt større reduktioner i udledningerne af drivhusgasser.

Svinger pisken

Den svenske minister svingede for alvor pisken over USAs præsident Barack Obama, som forleden lovede, at USA i 2020 vil kunne have reduceret sine CO2-udledninger med cirka fire pct. i forhold til 1990.

»Det vil være forbavsende, hvis præsident Obama ankom hertil i næste uge og blot leverede det, som stod i pressemeddelelsen fra sidste uge. Jeg forventer, at den amerikanske præsident leverer noget mere,« sagde Carlgren.

Den svenske minister kritiserede også Kina for ikke at have spillet ambitiøst nok ud.

Derfor agter EU-landene fortsat at holde på den joker, som man sidder med i ærmet.

De 27 EU-lande med tilsammen lige knap 500 mio. indbyggere har nemlig internt besluttet, at de er villige til at love at gennemføre reduktioner på hele 30 pct. i udledningerne af drivhusgasser i 2020 i stedet for de 20 pct., som man allerede nu har besluttet.

Men dette vil kun ske, hvis de øvrige globale spillere i klimapolitikken - USA, Kina og Indien - leverer seriøse bidrag til en global klimaaftale i København.

Sådan forholder det sig imidlertid ikke, sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K) i aftes i Bruxelles.

Han gjorde det klart, at EU-landene ikke vil spille dette kort endnu. Og at man heller ikke agter at give sig på spørgsmålet om både kortsigtet og langsigtet finansiering af klimaaftalen i København.

»Vi skal ikke placere os i en situation, hvor vi risikerer at blive de eneste, som yder noget,« sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K) om spørgsmålet om den finanspakke, der skal lokke udviklingslandene til at gå med i en klimaaftale.

Venter til topmødet

Per Stig Møller og hans britiske kollega David Milliband lod forstå, at man ikke skal vente vigtige klimapolitiske udspil fra EU-landene ved topmødet i Bruxelles torsdag og fredag.

I stedet skal man formentlig helt frem til selve klimatopmødet i København fredag 18. december, hvor man så til gengæld også vil kunne forvente handling.

»Når der kommer 110 stats- og regeringschefer til et møde, så er det også for at gøre noget,« sagde Per Stig Møller.