Erhvervsminister varsler strammere kurs over for bankchefer

Fremover skal bankernes ledelser i højere grad kunne drages til ansvar ved domstolene, siger Socialdemokratiets Simon Kollerup, der vil genoprette tilliden til den finansielle sektor.

Foto: Søren Bidstrup

Ledelserne i skandaleramte banker som Capinordic Bank og Roskilde Bank er sluppet alt for nemt fra deres ansvar, når sagerne har været ved domstolene. Og det underminerer befolkningens tillid til den finansielle sektor og til den samfundskontrakt, som det danske samfund hviler på.

Sådan lyder meldingen fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), som varsler en hårdere kurs over for de banker, der går over grænsen – og ansvaret skal kunne placeres hos den øverste ledelse.

»Vi har set, hvordan man på ledelsesgangene i de finansielle institutioner, der har stået bag de her sager, rent faktisk står tilbage med en millionbelønning for indsatsen. De burde i stedet stå tilbage med en hård straf for indsatsen,« siger Simon Kollerup til Information.

Han har nu igangsat en arbejdsgruppe, der skal finde frem til, hvordan man i højere grad kan holde finansielle virksomheders ledelser erstatnings- og strafferetligt ansvarlige. Arbejdsgruppen blev aftalt ved hvidvaskpakken i foråret, og ministeren vil nu sikre, at den »så hurtigt som muligt« når frem til en konklusion.

Niels Skovmand Rasmussen, der er lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i regulering af finansielle virksomheder, mener, at det er fornuftigt at få afklaret spørgsmålet om bankernes ledelsesansvar, da der har vist sig at være et misforhold mellem politikernes ønsker med lovgivningen og domstolenes praksis.

»I Capinordic-sagen afviste Højesteret, at der gælder et særligt ansvar for ledelsesmedlemmer i banker. Dette resultat kan umiddelbart virke overraskende i lyset af den finansielle sektors store samfundsmæssige betydning,« siger han til Information.

»En skærpelse af ansvaret fra lovgivers side er dog ikke nogen nem øvelse, eftersom der altid vil være en vis risiko forbundet med at lede en virksomhed.«

Ifølge Ulrik Nødgaard, der er direktør i bankernes interesseorganisation FinansDanmark, er der derimod i de foreløbige domme mod bankledelserne ikke tegn på, at lovgivningen bør ændres.

»Som vi ser det, er der tegn på, at lovgivningen virker, som den skal. Hvis man har handlet ansvarspådragende, så er det også muligt at blive stillet til ansvar,« siger han til Information.

Han henviser til, at der i dommen om Amagerbanken og Capinordic Bank rent faktisk blev placeret et ledelsesansvar. Og at Roskilde Bank-sagen ikke er endeligt afgjort ved domstolene endnu.

– Der har jo været en fornemmelse af, at domstolene har fortolket reglerne anderledes, end politikerne har haft intentioner om. Er det ikke et problem?

»Det, som domstolene har lagt til grund, er, at der ikke gælder en særlig måde at måle ansvar på, når det kommer til bankdirektører. Dér er det vigtigt at holde fast i retssikkerhedsmæssigt. Man skal have handlet ansvarspådragende for at blive stillet til ansvar,« siger han.