Enigt Venstre i Midtjylland har mistet tilliden: Løkke og Jensen må gå af

Mandag aften er Venstres magtfulde kommuneformænd i Region Midtjylland blevet enige om, at de ønsker en ny formand og næstformand, oplyser kilder til Berlingske.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tilliden til Lars Løkke Rasmussen (V) og Kristian Jensen (V) er væk, og Venstre har brug for en ny formand og næstformand.

Så klar er konklusionen blandt partiets kommuneformænd i Region Midtjylland, efter at de mandag aften var samlet på Paarup Kro for at diskutere uroen i Venstre omkring formandskabet. Det fortæller flere kilder til Berlingske.