En person omkommet efter påkørsel på station

En person er onsdag sen eftermiddag afgået ved døden efter en personpåkørsel i nordvestsjællandske Asnæs Station i Odsherred.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Omkring klokken halv seks onsdag eftermiddag blev en person ramt af et tog, da vedkommende stod og ventede på stationen.

Siden er personen afgået ved døden.

Der er tale om en 52-årig mand fra Asnæs, som har mistet livet.

Politiet oplyser i en opdatering, at der er tale om en 'tragisk hændelse' og der foreligger dermed ikke noget kriminelt.

Familien til den dræbte er underrettet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Samtidig skriver politiet, at de er færdige med arbejdet på stationen.

Hele politiets tweet lyder:

'Indsatsen er færdig, og togene er frigivet til kørsel. En 52-årig mand fra Asnæs er afgået ved døden. Der er tale om en tragisk hændelse, og familien er ved at blive underrettet.'

Togdriften er nu frigivet.