En jæger sladrer ikke

En elitesoldat skal ikke fortælle, hvad Jægerkorpset og andre sikkerhedsstyrker går og laver, mener chefen for Jægerkorpset, Michael Hyldgaard.

- Hvis man skal bruge en specialstyrke til noget, er det vigtigt, at man kan sætte dem til nogle operationer, som ikke står i avisen eller i en bog bagefter, siger chefen for Jægerkorpset, Michael Hyldgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup

Som chef for Jægerkorpset står Michael Hyldgaard lige nu i spidsen for en international øvelse i Nordjylland. I sidste uge satte han sig ind i en helikopter og landede et par timer senere. Da han kiggede på sin telefon, kunne han se, at noget var ravruskende galt: 30 ubesvarede opkald på to timer.

Uden for øvelsesterrænet eksploderede sagen om den omstridte bog »Jæger – i krig med eliten«, som Forsvarskommandoen forgæves forsøgte at bremse med et fogedforbud. Alle ville pludselig have fat i chefen for Jægerkorpset, men Michael Hyldgaard ønskede ikke at blive en del af mediebilledet.

»Hvis man siger ja til én journalist, så er man indrulleret i hele sagen. Derfor ville jeg gerne holde mig ude af medierne,« fortalte Michael Hyldgaard lørdag eftermiddag i sin baghave i Sorø, hvor han sad i T-shirt og slikkede solskin sammen med sin kone, mens børnene legede omkring dem.

Berlingske Tidende havde en interviewaftale med ham om Jægerkorpsets mission i Afghanistan i sommer. Han indvilliger i at tale om den omstridte bog, hvis ikke det offentliggøres, før fogedretten har talt mandag middag.

»Jeg forstår ikke, at forlaget ikke har dækket sig ind og sørget for at tage ordentlig kontakt med Forsvaret. Forlaget kan jo ikke lade sig nøje med, at nogle i Jægerkorpset angiveligt har læst dele af bogen. Hvis forlaget havde ønsket at få en medspiller, kunne de bare have kontaktet os,« siger Michael Hyldgaard, som har været jægersoldat siden 1993 og chef for Jægerkorpset siden 2007.

Hvor går bogen for tæt på?

»De steder, hvor Thomas Rathsack beskriver procedurer og samarbejdspartnere – især hvad vores udenlandske samarbejdspartnere laver. Det synes jeg ikke, man skal gøre. Slet ikke hvis man er jægersoldat. Hvis der var udenlandske soldater fra specialenheder, der skrev, hvad vi går og laver i Jægerkorpset, så ville jeg også føle mig stødt på manchetterne. Det skal jeg nok selv gøre, hvis det er nødvendigt.«

Jægerkorpset forpligter
Påhviler der en jægersoldat en særlig opførsel i forhold til andre soldater?

»Ja selvfølgelig, når det handler om, hvordan fremmede specialstyrker fungerer. Der er jo kommet flere bøger i udlandet, som handler om vores udenlandske partnere. Men de handler jo netop om deres egne operationer. De udenlandske specialstyrker må så tage slagsmålet med deres egne folk. Vi behøver jo ikke som danskere beskrive, hvad de andre gør. Det synes jeg, man skal holde sig fra,« siger Michael Hyldgaard.

»Hvis man skal bruge en specialstyrke til noget, er det vigtigt, at man kan sætte dem til nogle operationer, som ikke står i avisen eller i en bog bagefter. Så er værdien af dem jo ikke særlig store. For der er ikke særlig mange af den slags operationer, og et overraskelseselement er blandt andet det, man arbejder med.«

Michael Hyldgaard er bange for, at Jægerkorpset mister sin betydning, hvis medlemmerne af den eksklusive klub lækker informationer til aviser og bøger.

»Vores relative kampkraft er ikke særlig stor. Vi kommer jo ikke farende med 750 mand. Vi er relativt få jægere, og hvis vi skal kunne gøre en forskel, er vi nødt til at betjene os af nogle lidt overraskende måder at gøre det på. Og hvis man bare kan læse det i en bog, så er vores eneste fordel jo allerede væk fra starten af,« siger Michael Hyldgaard.

»Hvis vi står i den situation, at vi gør os selv irrelevante, kan man spørge, om vi overhovedet er relevante for Forsvaret at have. Derfor synes jeg, at mine folk skal tage vare på deres egen sikkerhed ved at lade være med at fortælle, hvad det er de laver. Når de forlader stedet, skal de tænke på de kammerater, der kommer efter dem. De har jo krav på samme muligheder som deres forgængere.«

Thomas Rathsack er jo ikke den første jægersoldat, der har skrevet en bog. Hvorfor falder I lige over ham?

»Jeg har ikke noget imod, at der skrives bøger om Jægerkorpset, hvis bare forfatteren og forlaget tænker sig om. Jægerkorpset har været en lukket klub i mange år. Det er først de seneste år, hvor man har åbnet sig. Der har været nogle film om Jægerkorpset, »Eliten«, og der var en TV-serie om optagelsesprøven. De første mange år var der ingen uden for klubben, der vidste, hvad der foregik i korpset. Så der dannede sig nogle myter, som holder helt indtil i dag.«