Ekspert jubler over Rasmus Kraghs bestigning af Mount Everest: »Det kan sammenlignes med at vinde en OL-medalje«

Rasmus Kragh er den første dansker, der har besteget verdens højeste bjerg uden ekstra ilttilførsel. »Over tid dør man simpelthen af at befinde sig i den højde, uanset om man bevæger sig eller ej,« siger Martin Harss fra Dansk Bjerg og Klatreklub.

Rasmus Kragh, dansk bjergbestiger der i foråret 2018 igen vil forsøge at bestige Mount Everest uden brug af kunstig ilt, er her fotograferet onsdag d. 20. december 2017. Den dag trænede han i diset og regnfuldt vejr på skrænterne i området ved Rubjerg Knude fyr i Vendsyssel. (SPX-Ritzau forskud). (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Som den første dansker nogensinde trådte Rasmus Kragh i nat op på spidsen af verdens højeste bjerg uden brug af kunstig ilt.

Tidligere i bjergbestigningens historie troede man, at det var fysisk umuligt at bestige Mount Everest uden at medbringe ekstra ilt. Det var først, da italieneren Reinhold Messner besteg bjerget i 1978, at påstanden blev endegyldigt tilbagevist.

Og selvom denne specielle bedrift siden Messners succesfulde forsøg er gentaget af omkring 200 mennesker, er det stadig en enorm præstation, siger Martin Harss, der er medlem af Dansk Bjerg og Klatreklubs bestyrelse.

»Klatreteknisk findes der langt sværere og farligere bjerge at bestige end Mount Everest, såsom verdens næsthøjeste bjerg K2, men hvis du undlader at bruge ilt, kan det sammenlignes med at vinde en OL-medalje indenfor din sportsgren. Det er enorm præstation,« siger Martin Harss.

I den tynde atmosfære på Everests top, 8.848 meter over havets overflade, trækker hver åndedræt i mindre end en tredjedel af iltet af et åndedræt på havniveau. Det betyder, at alle fysiske opgaver bliver hårdere, fordi musklerne kræver ilt, og selv det at trække vejret kræver så meget ekstra indsats.

I realiteten betyder det lave iltindhold, at de øverste 800 meter på everest betegnes som »dødszonen«.

»Over tid dør man simpelthen af at befinde sig i den højde, uanset om man bevæger sig eller ej,« siger Martin Harss.

At klatre uden ekstra ilt har også en æstetisk dimension, siger Martin Harss.

»Det bringer mindelser om bjergbestigningens tidligste historie, da man klatrede på hjemmelavet udstyr og uden ilt,« siger Martin Harss, der selv har specialiseret sig i en anden gren af klatringen, nemlig den såkaldte big wall-klatring hvor man bestiger lodrette bjergvægge på op til over tusind meters højde.

At bestige Mount Everest er ikke nødvendigvis topmålet for alle klatrere, idet dens status som verdens højeste bjerg har gjort bjerget til et slags eksklusivt turistmål, hvor store ekspeditioner bruger måneder på at bringe deltagerne til tops, siger Martin Harss.

»På normalruten er den nærmest en særlig udfordring at undgå at få sten i hovedet, der er rykket løs af andre klatrere,« siger Martin Harss.

Der var kun 250 meter til toppen af Mount Everest, da den danske bjergbestiger Rasmus Kragh i 2017 måtte vende om, fordi vejret var for dårligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: 6summitschallenge.com.

Det hastigt omskiftelige vejr på toppen er også ofte en forhindring for succes. Således har Rasmus Kragh to gange tidligere forsøgt at bestige verdens højeste bjerg uden medbragt ilt, men har været tvunget til at opgive 250 højdemeter fra toppen begge gange blandt andet på grund af dårlige vejrforhold.