Den niårig dreng, der var efterlyst af Midt- og Vestjyllands Politi onsdag aften, er blevet fundet.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
»Ahmed er for kort tid siden fundet i god behold af en politipatrulje i Ikast by,« skriver politiet på Twitter.
Den niårige dreng fra Ikast blev efterlyst onsdag aften af Midt- og Vestjyllands Politi, da han hverken havde været hjemme eller i SFO efter skoletid klokken 14.
/ritzau/