Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det store og meget omstridte kulkraftværk ved den tyske by Greifswald bliver alligevel ikke til noget. Dong trækker sig efter politisk storm i den tyske delstat.
DONGs bestyrelse besluttede i dag at trække følehornene til sig fra den omstridte opførsel af et kulkraftværk i Tyskland.
»DONG Energy er afhængig af et tæt samspil med det samfund, vi skal betjene. Vi har derfor taget konsekvensen af, at vi ikke længere føler, at vi har den fornødne politiske opbakning til projektet fra delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern. Derfor har vi besluttet at indstille vores deltagelse i projektplanerne, så vi kan koncentrere os fuldt ud om andre investeringsprojekter i vores pipeline,« siger administrerende direktør Anders Eldrup.
Opførelsen af et kulkraftværk i Nordtyskland er blevet hårdt kritiseret af såvel lokalbefolkningen som af miljøorganisationer for ikke at leve op til trenden om mere grøn og miljøvenlig energi.
Og da DONG er ejet af staten, har der også været kritik af regeringen for at underløbe egen klimapolitik.