Donald Trump hamstrede coronamedicin. Nu vil norsk epidemifond og WHO sikre fair fordeling af fremtidens vaccine

Efter at USA hamstrede coronamedicinen Remdesivir har norske CEPI, Verdenssundhedsorganisationen og vaccinealliancen GAVI iværksat et initiativ, som skal sikre en retfærdig fordeling af vacciner mod covid-19

Kampen om en fremtidige vaccine mellem de enkelte lande er begyndt at rumstere blandt vaccineaktørerne. Dette har fået nogle af dem til at indgå i et samarbejde om en fair fordeling af vacciner mod covid-19. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic/Illustration/Reuters/Ritzau Scanpix

Alt imens forskere ihærdigt søger at finde fem til en vaccine, der kan sætte en stopper for coronapandemien, begynder en ny bekymring at rumstere.

For hvad sker der, når vaccinen er opfundet, og der muligvis ikke er nok til alle?

Dette spørgsmål har mange aktører i vaccinekampen stillet sig selv. Især efter, at USAs præsident, Donald Trump, i sidste uge kunne annoncere, at USA har sat sig på størstedelen af de forsyninger af lægemidlet Remdesivir, der var tilgængeligt på verdensplan.

»Præsident Trump har indgået en fantastisk aftale, som sikrer amerikanerne adgang til den første godkendte behandling mod covid-19,« lød det fra den amerikanske sundhedsminister, Alex Azar, i en pressemeddelelse.

Aftalen er dog knap så »fantastisk« for resten af verden, der nu må stille sig om bag køen, hvis den her og nu skal gøre sig forhåbninger om at få adgang til en af de få behandlinger, som menes at kunne hjælpe de hårdest ramte patienter med covid-19.

USAs hamstring af Remdesivir er endnu et eksempel på, at lande står på nakken af hinanden for primært at sikre behandling til egne borgere.

Det er netop dette problem, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO), vaccinealliancen GAVI og den norsk baserede fond til forhindring af epidemier CEPI – Coalition for Epidemic Preparedness Innovation – har tænkt sig at sætte en stopper for.

Sammen har de udviklet initiativet COVAX, som er en ny indkøbs- og distribueringsmekanisme, der skal sikre en fair fordeling af vacciner mod covid-19 på tværs af landegrænser og sociale samfundslag.

Ifølge vicedirektøren i CEPI, Frederik Kristensen, er USAs ageren i forhold til lægemidlet Remdesivir et klart billede på det, man søger at undgå med COVAX-initiativet.

»USAs opkøb af store dele af Remdesivir er et billede på den situation, vi står over for nu på grund af covid-19-pandemien. Efterspørgslen efter vacciner og medicin vil naturligvis overgå udbuddet, fordi behovet er stort overalt i verden. Vi prøver at undgå en situation, hvor lande skal overgå hinanden i kampen om begrænsede ressourcer, fordi dette kan medføre et uoverskueligt marked og høje priser. Derfor har CEPI, GAVI og WHO taget initiativ til COVAX, som vil give lige adgang for alle lande uafhængigt af landenes betalingsevne,« forklarer Frederik Kristensen i et skriftligt svar til Berlingske.

Frederik Kristensen er vicedirektør i CEPI, der ligger placeret i Oslo. CEPI er en forkortelse af Coalition for Epidemic Preparedness Innovations. Organisationen blev etableret i 2017 for at bekæmpe epidemier og pandemier såsom ebola og sars. Nu er CEPI en fremtrædende aktør i kampen mod coronavirus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Heiko Junge/NTB/Ritzau Scanpix .

Vil ikke lade fattige lande i stikken

CEPI, WHO og GAVI er allerede engageret i et samarbejde om at udvikle en effektiv vaccine mod covid-19, hvor man ved hjælp af COVAX-redskabet vil sikre, at fremtidige vacciner er klar til at blive produceret i en skala, som vil gøre dem tilgængelige for hele verden.

Samtidig søger man undervejs at sikre finanserne til at få en eventuel vaccine masseproduceret og til at få den distribueret rundt om i verden – i særdeleshed til mere udsatte lande, som eksempelvis er præget af fattigdom.

Gennem COVAX håber man at kunne producere to milliarder vacciner, hvilket vil koste op mod 18,1 milliarder dollar at finansiere. Derfor forestår der en stor opgave med også at indsamle de økonomiske midler til projektet.

»CEPI arbejder ustandseligt i nært samarbejde med vores partnere GAVI og WHO på at skaffe midlerne til dette arbejde. Indtil nu har vi skaffet 1,4 milliarder dollar takket være betydelige bidrag fra en række lande og private aktører,« oplyser Frederik Kristensen, Videdirektør hos CEPI, til Berlingske.

»18,1 milliarder dollar er enormt mange penge. Men det er alligevel bare det, som Covid-19 koster verdenssamfundet i løbet af to dage,« påpeger han.

Det er ikke påkrævet for lande at deltage i COVAX-initiativet, men der opfordres til, at alle lande gør det. Især fordi man derved stiller en fælles risiko, hvis nogle vacciner viser sig at være mindre effektive end andre.

»Mange landes myndigheder vil naturligt nok først og fremmest tænke på sin egen befolkning, og det kan for mange være kontraintuitivt at tænke, at man skal investere i en global vaccinepøl. Men dette er et globalt problem, som kræver en global løsning, og det vil også kunne gavne sig – også for rige lande,« understreger Frederik Kristensen.

I jagten på en vaccine udvikles der en række forskellige vaccinekandidater, hvoraf nogle kan vise sig at være mere effektive end andre. Satser man som land alene på den forkerte vaccine, kan man derved – og med stor sandsynlighed – risikere, at man også har satset på en mislykket vaccine. I fællesskab vil landene bedre kunne afdække denne risiko og dermed øge chancerne for en succesfuld vaccine ved at bidrage til en stor og forskelligartet portefølje af vacciner.

Samtidig kan regeringer med begrænset eller ingen evne til at finansiere deres eget indkøb af vacciner blive sikret adgang til vacciner, som ellers ville have været uden for deres rækkevidde.

På den måde bidrager COVAX således også til, at landene kan løfte i flok, uden at de økonomisk dårligt stillede lande bliver efterladt i stikken.

Partnerne bag COVAX vil samarbejde om at sætte rammen om det tekniske arbejde, der kræves for at få initiativet på benene, så den er klar, før den første vaccine er på markedet.

Målet er, at man via COVAX også kan prioritere en fair fordeling af vaccinen på tværs af befolkningerne i de enkelte lande. På den måde kan vaccinen nå hurtigere frem til personer, som er i risikogruppen, eller arbejder ved »frontlinjen« – eksempelvis sundhedspersonale.

CEPI er desuden med til at udvikle en vaccine mod covid-19. Frederik Kristensen, videdirektør fra CEPI oplyser til Berlingske, at man satser på at have en vaccine klar til næste år.

»Vores mål er at have to milliarder vaccinedoser tilgængelig i 2021 ved hjælp af COVAX. Nogle vaccinedoser vil  blive tilgængelige tidligere, og de vil blive tilgængelige for sundhedspersonale og andre højtprioriterede grupper,« lyder det fra Frederik Kristensen.