DF i nøgleposition om skolen

Mens S-SF siger blankt nej til centrale dele af skoleudspillet, tyder alt på, at Dansk Folkeparti står til maksimal indflydelse.

Elevdemonstration foran Amager Fælled Skole, hvor regeringen i går præsenterede sit udspil til en folkeskolereform. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alt tegner til, at Dansk Folkeparti nu også på folkeskoleområdet kommer til at sidde med de afgørende mandater.

Både Socialdemokraterne og SF siger klokkeklart fra til tre af krumtapperne i det folkeskoleudspil, som undervisningsminister Tina Nedergaard (V) i går lagde frem. Dermed ser det ud til, at mange årtiers tradition for politisk bredt funderede forlig mellem både Venstre og Socialdemokraterne bag folkeskolen er nået til vejs ende.

Dokumentation:

Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF) melder, at partiet er helt klar til forhandlinger.

»Det tyder jo på, at hvis der skal blive en enighed om noget, så vil det være med os. Regeringen må så finde ud af, om det er noget, der først skal træde i kraft efter et valg. Der gælder en almindelig forligssystematik, og det er ikke sådan, at vi beder regeringen om at bryde forlig. Men vi kunne jo forhandle for at vise, at nogen forhandler for at gøre en indsats for en bedre folkeskole, mens nogle andre mere kører valgkamp,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Læs også:

Situationen tegner for alvor mudret. I denne valgperiode er regeringen afhængig af Socialdemokraterne, som er forligspartner. Efter et valg tyder alt på, at regeringen hvis den genvinder magten, er afhængig af Liberal Alliance. Herfra har Anders Samuelsen meldt ud, at han godt vil være med til at styrke den faglige linje, men ikke vil have mere kontrol og bureaukrati.

Valgtema

Dansk Folkeparti har forud for præsentationen af regeringsudspillet bl.a. rejst krav om test af lærerne. Partiet har tidligere talt varmt for mere morgensang.

Der gik kun få minutter fra undervisningsministeren havde lagt folkeskoleudspillet frem, til uddannelsesordfører Christine Antorini (S) sagde klokkeklart fra over for tre centrale elementer i udspillet. Det samme gælder SF, der dog ikke er forligspart i dag.

Se dokumentar: Så ringe regner de

Dels er regeringsalternativet lodret imod at fjerne loftet over klassekvotienterne på 28, dels er de imod at indføre niveaudeling og endelig er de imod offentliggørelse af tests og rangordning af skoler.

»De tre ting vil vi ikke ændre på. Vi vil selvfølgelig ikke gå på kompromis i forhold til de tre forslag. Regeringens udspil er båret af ren ideologi,« siger Christine Antorini.

Både S og SF ser regeringsudspillet som oplæg til, at regeringen ønsker at gøre folkeskolen til et centralt valgtema.

»Jeg kan slet ikke vente med at diskutere dette i en valgkamp,« siger uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge (SF).

Fortsat forhandlinger

Udover uenighederne på folkeskoleområdet er der også voldsom splid om SU-forhandlingerne, som rent økonomisk er kædet sammen med skoleforhandlingerne. S-SF siger nemlig blankt nej til at flytte det trecifrede millionprovenu fra de såkaldte cafépenge til forbedringer i folkeskolen.