Det Etiske Råd taler for genmodificerede planter: Det er vigtigt i klimakampen

I mange år har der været folkelig modstand mod at dyrke genmodificerede afgrøder. Nu siger Det Etiske Råd, at det er uetisk at lade være, da afgrødernes positive egenskaber kan bruges i kampen for klimaet.

Anne-Marie Axø Gerdes, formand i Det Etiske Råd, er desuden klinikchef på Rigshospitalets Klinisk Genetisk Klinik og professor i arvelige kræftsygdomme ved Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Sidste sommer stod kornet tyndt på de danske marker, og igen i år er afgrøderne truet af tørke.

Men med en ny genmodificeringsteknik kan planter gøres mere modstandsdygtige over for de tørkeperioder, som klimaforandringerne ser ud til at medføre.

Derfor mener Det Etiske Råd, at det er problematisk at afvise teknikken.

I en ny udtalelse fremhæver rådet, at den nye teknik gør det så fordelagtigt at dyrke genmodificerede afgrøder, at det vil være uetisk at lade være.

»Vi taler nu for brugen af genmodificerede afgrøder, fordi der er kommet en ny teknologi til at gensplejse, hvor man kan gøre det meget mere målrettet og hurtigere og mere effektivt end ved tidligere metoder,« siger Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Det Etiske Råd.

Den nye teknologi, kaldet CRISPR, gør, at man kan ændre specifikke gener og gøre afgrøder mere modstandsdygtige over for tørke og skadedyrsangreb.

»En af forventningerne er, at eksempelvis hvede kan få nogle af de gode egenskaber fra sin vilde slægtning, så rodnettet udbygges. Det vil kunne medføre mindre sårbarhed over for tørkeperioder og bedre optagelse af næringsstoffer fra jorden, så der ikke skal tilføres lige så meget kunstgødning. Og samtidig vil man kunne tilføre nye og forbedrede egenskaber, som øger udbyttet,« siger Anne-Marie Axø Gerdes.

Hun fortæller, at teknologien blev udviklet i 2012, men at man nu har fået mere erfaring med den.

Klimaudfordringerne kræver nye planter

Metoden er ifølge Anne-Marie Axø Gerdes vigtig i lyset af de klimaudfordringer, vi står over for.

»Den nye metode kan være et af de værktøjer, som det vil være godt at kunne anvende i forbindelse med klimaudfordringerne. Jo større et udbytte, de enkelte afgrøder giver, jo færre kvadratmeters landbrugsjord skal vi bruge for at skaffe tilstrækkeligt med mad til den stadigt voksende befolkning. Og jo flere kvadratmeter kan vi bruge på at plante for eksempel skov, som kan optage CO2. Der er et stort behov for, at fødevaredyrkningen kan foregå på et mindre areal, og med denne teknologi ser det lovende ud,« siger hun.

Med tidligere anvendte teknikker har det været mere tilfældigt, hvilke gener man fik aktiveret og slukket. Derfor skulle man lægge et stort arbejde i efterfølgende at få frasorteret så mange af de uheldige bivirkninger som muligt.

I 2018 havde den tørre sommer store konsekvenser for landbruget. I år er markerne allerede nu ramt af en usædvanlig tidlig tørke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Folkelig modstand

Siden genmodificerede planter blev introduceret i Europa for mere end 30 år siden, har der været folkelig modstand mod metoden.

Modstanderne har både fremhævet den etiske problemstilling i at ændre på naturens gang og fremhævet usikkerheden om, hvorvidt genmodificerede planter kan være sundhedsskadelige og sprede sig på bekostning af andre planter.

»En af de risici, man har været bange for med genmodificerede afgrøder, har været, om afgrøderne ville begynde at brede sig ukontrollabelt, så de ville udkonkurrere de planter, der var i området, og dermed ville have en negativ indvirkning på økosystemet. Der har også været nogle, som var bange for, om afgrøderne kunne være giftige at spise,« siger Anne-Marie Axø Gerdes.

Men ifølge formanden for Det Etiske Råd er det ikke noget, man har kunnet dokumentere videnskabeligt.

»Man har gennem 30 års forskning ikke kunnet vise, at der er nogle særlige risici ved gensplejsede afgrøder. Så det er endnu et argument for at bruge metoden,« siger hun.

Hun understreger, at man ikke med 100 procent sikkerhed kan sige, at der ikke kan opstå noget farligt, men at sandsynligheden for det efter de mange års forskning er meget, meget lille.

Det Etiske Råds udtalelser deler landbruget

I landbruget er der forskellige holdninger til Det Etiske Råds accept af genmodificerede afgrøder.

Hos erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer ser chefkonsulent Bruno Sander Nielsen, der har beskæftiget sig med genmodificerede afgrøder og planteforædling i mere end 25 år, positivt på udmeldelsen.

»Det er meget positivt, at Det Etiske Råd peger på det her med de mange udfordringer, vi står over for, med klimaforandringer og øget global befolkning. Det er vigtigt, at danske landmænd får adgang til den nyeste teknologi, så vi kan følge med i fødevareproduktionen,« siger han til Ritzau.

Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening, er mere skeptisk.

»Vores holdning er helt grundlæggende stadig, at naturen selv har de metoder, der skal til. For det første er der jo sundheden for mennesker, som ingen med garanti kan sige om bliver påvirket. Men der er også en risiko for, at når man øger kulturplantens overlevelsesevne, så spreder den sig i naturen på bekostning af andre arter,« siger han til mediet.