Det er farligere for socialt udsatte at leve usundt – men det gør de

Mennesker med lav social status har generelt en mere usund livsstil end de velbjærgede. Og socialt udsatte tager tilsyneladende mere skade af at leve usundt end folk med en bedre socioøkonomi i ryggen.

Fedme, rygning, for meget alkohol og for lidt motion. Den usunde livsstil har den tunge ende nedad, og det er de fattige, der dårligst kan tåle at leve usundt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Der er en slående social ulighed i sundheden i hele den vestlige verden, også i Danmark. Jo lavere sociale samfundslag, des mere mere sygdom og død finder man.

Og det skyldes ikke kun, at mennesker med begrænsede sociale ressourcer også ryger mere, drikker mere, spiser mere usundt og motionerer mindre – for det gør de i gennemsnit. Men hertil kommer, at socialt udsatte tilsyneladende også er mere sårbare over for skadevirkningerne af en usund livsstil. Det viser en meget stor undersøgelse i den britiske befolkning.

»Studiet bekræfter en essentiel hypotese om årsager til social ulighed i dødelighed, nemlig at der ikke blot er tale om sociale forskelle i eksponering for risikofaktorer, men også i sårbarheden over for risikofaktorer,« kommenterede lektor Charlotte Juul Nilsson, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, ifølge Ugeskrift for Læger.

Det er fastslået hinsides enhver tvivl, at det er dårligt for helbredet at ryge og at drikke for meget alkohol, ligesom det er gavnligt at motionere og undgå at spise sig til en svær overvægt. Og vi ved også, at de velstillede i gennemsnit er bedre til at overholde anbefalingerne.

Men den sociale forskel i de traditionelle »KRAM«-faktorer, Kost, Rygning, Alkohol og Motion, kan ikke forklare hele forskellen i livsstilsbetinget sygelighed og dødelighed mellem de sociale klasser. Tallene viser, at mennesker med få sociale ressourcer tilsyneladende bliver mere syge af at leve usundt.

De britiske forskere har nu forsøgt at spore sig ind på denne forstærkende effekt ved at granske oplysninger om mere end 300.000 deltagere i den såkaldte »UK Biobank«.

Forskerne fik bekræftet, at en usund levevis slår hårdere igennem i lavere sociale lag. Der er i gennemsnit flere, der får hjerte-kar-sygdomme i de fattige kvarterer end i de rige – selv når man renser for forskelle i de kendte risikofaktorer. Og der er på individuelt niveau større risiko for at dø i utide af en usund livsstil, hvis man mangler uddannelse og penge.

I Storbritannien er der gratis lægehjælp som i Danmark, så der er taget højde for en af de mulige tolkninger af resultatet – nemlig at de fattige har ringere adgang til nødvendige sundhedsydelser. Forskerne har også frasorteret mennesker med en række kroniske lidelser, fordi alvorlig sygdom i sig selv kan føre til, at man mister sit job eller aldrig får en uddannelse. Og i så fald er årsagssammenhængen den omvendte: Altså at man bliver fattig af at være syg, i stedet for at man bliver syg af at være fattig.

Artiklen er offentliggjort i det fornemme lægevidenskabelige tidsskrift, The Lancet,

Forskerne har som noget nyt inddraget andre livsstilsfaktorer med social slagside, for eksempel TV-kiggeri og søvnvaner, for at se, i hvor høj grad en mangel på sociale ressourcer påvirker sammenhængen mellem livsstil og helbred.

»Forfatterne argumenterer for et behov for større fokus på bagvedliggende strukturelle faktorers betydning for både folkesundheden og for effekten af bl.a. individrettede forebyggelsestiltag, hvilket også den danske ulighedforskning har fremhævet gennem mange år,« siger Charlotte Juul Nilsson ifølge Ugeskrift for Læger.