Sådan ser en typisk arbejd-hjemme-dag ud for 15-årige Kristoffer Brix Larsen. Elever rundt om i landet arbejder typisk hjemme, når lærerne er syge, har omsorgsdage, er på kursus eller af andre grunde ikke har mulighed for at undervise eleverne, som i stedet bliver sendt hjem en hel dag for at arbejde med en given opgave. Men som man kan se af Kristoffer Brix Larsens logbog, fylder skolen meget lidt, når han skal arbejde hjemme.

Kl. 8.00: Normalt møder Kristoffer Brix Larsen ind til undervisning på Kildemarkskolen i Næstved. I dag sover han.
Kl. 9.00: Zzzz…
Kl. 10.00: Stadig intet liv i Kristoffer Brix Larsen.
Kl. 11.00: Øjnene begynder så småt at titte frem fra under øjenlågene.
Kl. 12.00 Kristoffer Brix Larsen er oppe og i gang med morgenmaden. Normalt ville frokosten være indtaget på dette tidspunkt.
Kl. 12.30: Computerskærmen viser Facebook. Hjernen er langt fra dansk stil og færdighedsregning.
Kl. 15.00 Kristoffer Brix Larsen tager i byen for at få lidt mad og hænge ud.
Kl. 17.00 Hjemme igen. Der ligger en hjemmeopgave og lurer. Måske man skulle tage fat på den? Men en af vennerne har lige skrevet en sjov opdatering på Facebook, og så er interessen for den danske stil pludselig forsvundet.
Hen ad aftenen bliver dagens opgave og lektierne lavet – uden at de store kræfter lægges i arbejdet.

Sådan ser en typisk arbejd-hjemme-dag ud for 15-årige Kristoffer Brix Larsen. Elever rundt om i landet arbejder typisk hjemme, når lærerne er syge, har omsorgsdage, er på kursus eller af andre grunde ikke har mulighed for at undervise eleverne, som i stedet bliver sendt hjem en hel dag for at arbejde med en given opgave. Men som man kan se af Kristoffer Brix Larsens logbog, fylder skolen meget lidt, når han skal arbejde hjemme.
»Vi ser det som en ekstra fridag. Det bliver altid først om aftenen, man ser på opgaven, ligesom hvis man får lektier for en fredag, så er det først søndag aften, man kigger på dem,« siger Kristoffer Brix Larsen.

Arbejd-hjemme-dage er en del af folkeskolen i dag, og Berlingske Tidende har den seneste uge i serien »På 2. klasse« også kunnet fortælle, at de københavnske skoler i gennemsnit har 4,6 vikartimer eller aflyste timer om ugen, at hver tredje skoleelev ikke får de timer, loven foreskriver, samt at nogle københavnske skoler aflyser op til 15 procent af undervisningen. Lørdag bragte Berlingske Tidende så et åbent brev fra skoleeleverne, hvor de kræver respekt for deres tid og indkalder ministre, politikere, skoleledere og lærere til et topmøde om fremtidens skole.

For Kristoffer Brix Larsen i 9. klasse på Kildemarkskolen nærmer eksamenstiden sig. Typisk opstår arbejd-hjemme-dagene, når lærerne skal ud og være censor på en anden skole eller have terminsprøver med andre klasser.

Kristoffer Brix Larsen kan egentlig godt lide at arbejde hjemme, da det er meget hyggeligt selv at kunne bestemme, hvornår man vil arbejde og holde pauser. Men samtidig er det langt fra optimalt.

»Vi skal snart til eksamen, og vi skal jo bruge alle de timer, vi overhovedet kan få. Så det sker lidt for ofte. Men jeg har en delt mening om det,« fortæller Kristoffer Brix Larsen.

En ting er Kristoffer Brix Larsen dog ikke i tvivl om. Nemlig at han overhovedet intet får ud af at arbejde hjemme.

»Jeg synes ikke, man lærer noget. Hvis man f.eks. har brug for hjælp, kan man ikke få det, og så lærer man ikke noget af den opgave. Det er irriterende, og det virker som en nødløsning, at vi bliver sendt hjem, fordi skolen ikke har råd til at sætte en vikar ind,« siger han.
Når Kristoffer Brix Larsen og andre skoleelever har arbejd-hjemme-dage, harmonerer det meget dårligt med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) vision om en folkeskole i verdensklasse, hvor Danmark senest i 2020 skal ligge i top fem i læsning, matematik, naturfag og engelsk.
Det er typisk en dansk stil eller et færdighedssæt i matematik, Kristoffer Brix Larsen og kammeraterne får til opgave at lave hjemme. Uden mulighed for at få hjælp fra læreren ender det ofte med, at Kristoffer Brix Larsen går på Facebook eller spiller computer frem for at lave opgavesættet færdigt, hvis han støder på problemer.

»Det sker faktisk rimelig tit, næsten hver gang. Så sidder jeg og brænder fast med en opgave og ender med at opgive at lave den,« fortæller Kristoffer Brix Larsen
Kristoffer Brix Larsen ville meget hellere have vikar eller arbejde på skolen end hjemme.

»Jeg kan godt selv føle, at sådan en arbejd-hjemme-dag ikke er skide god. Jeg kunne godt have brugt dagen på skolen for at lære nogle af de mange ting, jeg stadig mangler at lære i dansk, inden jeg skal til eksamen. Det er spild af tid,« siger han.