Det er dagen, hvor byen sørger. Her tager man fra den ene begravelse videre til den næste

Berlingskes Simon Kruse og Asger Ladefoged har nu tilbragt et døgn i Mykolajiv – byen i det sydlige Ukraine, der for nylig blev ramt af et angreb, der har kostet mange civile livet. Det er dagen, hvor byen sørger til de mange begravelser – men samtidig er stoppet med at reagere på buldren og luftalarmer.

Begravelse af offer for det store angreb russiske angreb i Mykolayiv, der indtil videre har kostet 28 mennesker livet. Berlingskes fotograf Asger Ladefoged og sikkerhedskorrespondent Simon Kruse er taget til Mykolajiv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Berlingske får kontakt med avisens sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse, over telefonen, er det på turen mellem ceremonien i den ortodokse kirke og besøget på kirkegården.

Han og fotograf Asger Ladefoged er til begravelse i centrum af Mykolajiv. Her har en mand på 47 mistet livet. Han er et af 28 ofre for det angreb, der ramte byens administrationsbygning tirsdag.

»Der var stuvende fuldt, folk inde i kirken, foran kirken, man stod helt tæt. Hans far, den utrøstelige mor … unge mennesker og soldater, som alle gik forbi den åbne kiste, lagde blå og gule tulipaner, kyssede ham og sagde farvel,« fortæller Simon Kruse.

Ceremonien er ikke en sjælden begivenhed i byen disse dage.

»Det var et af de mest dødelige angreb, når det handler om civile – det var de civile, der omkom og er blandt de sårede. Og det har sat sit præg. Man kan jo se bygningen, der troner midt i byen, som en knækket tand, der er flået over på midten af raketten.«

Det har også sat sit præg på byens befolkning. Flere af dem i kirken skal videre til andre begravelser: videre til andre gyldne præstekåber, hymner og dufte af røgelse, der spreder sig i kirken, mens der tages afsked. Dette er dagen, hvor byen sørger og begraver sine døde.

»Jeg snakkede med en af offerets venner, som skulle mødes med ham, da raketten ramte. Var han kommet 15 minutter før, havde også han ligget i en kiste,«, fortæller Simon Kruse.

Selvom de mange deltagere er tydeligt berørte, har de snart 40 dage med krig gjort byens befolkning hårdhudede.

»Folk er jo vant til, at det buldrer om natten, de er vant til luftalarmen og til de voldsomme lyde fra øst, hvor frontlinjen går. De er holdt op med at løbe i beskyttelsesrum hver gang. Det orker de simpelthen ikke. Man kan ikke være hunderæd hele tiden. Man kan ikke løbe for livet hver gang,« beskriver Simon Kruse.

Efter telefonen er lagt på, tikker en besked ind fra korrespondenten.

»Nu skyder de igen … lyd af artilleri.«

»Det var lyden af grad-raketter og artillerigranater,« uddyber Simon Kruse, om angrebet, der pludselig overdøvede sorgens stilhed på kirkegården.

Nogle af byens indbyggere reagerede og blev bange. Andre har også vænnet sig til surrealistiske overraskelser som denne, beskriver han.