Den store skandale og de forsvundne rådata

Forskerne på East Anglia University skulle være garant for, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Men lækkede e-mails afslører, hvordan de ville skjule deres forskning for skeptikere, og nu viser det sig, at universitet har smidt rådata ud.

Internettet flyder lige nu over med indlæg i debatten om de hackede emails. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA

LONDON: Klimaskandalen begyndte med fire kryptiske ord.

»Et mirakel er sket,« lød det i et anonymt indlæg på Climate Audit, en webside som har helliget sig kritik af menneskeskabte klimaforandringer.

Den anonyme person »RC« henviste videre til en anden webside Real Climate, og her kunne man så om morgenen 17. november for første gang se og læse omkring tusind hackede e-mails sendt til og fra professor Phil Jones, direktør for forskningsenheden på University of East Anglia i England.

Professor Jones er en nøgleperson for den videnskab, der har fastslået, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Hans enhed har en enestående database, som viser, hvordan temperaturer har svinget igennem tusind af år. Netop derfor har forskning fra Jones & Co. været helt afgørende i forhold til at opbygge den gigantiske sag om at bekæmpe global opvarmning, der kulminerer i København om få dage.

Men de offentliggjorte e-mails afslører, at Jones og nogle af hans kollegaer har været så overbevidste om deres sag, at de til tider synes at have forvandlet sig fra at være objektive videnskabsfolk til kampagnefolk.

Læs også videnskabsjournalist Lars Henrik Aaagaards blog om de hackede emails her.

Praler af »tricks«

I en mail praler Jones af at have brugt statistiske »tricks« for at udslette nedgange i den globale temperatur. I en anden gør han sig til talsmand for, at han hellere vil slette data end at overdrage dem til klimaskeptikere. Og i en tredje foreslår han at organisere boykot af aviser, der har den frækhed at underminere det rette budskab.

De tusind mails blev hurtigt kopieret og spredt til hjemmesider Kloden rundt, hvorefter sagen fik tilnavnet »Climate-gate«. Professoren og hans folk har forsvaret sig med, at de tusind mails er taget ud af en sammenhæng, selv om professor Mike Hulme fra University of East Anglia har vedstået, at »attituden« i de mange mails »ikke ser godt ud«.   
  
Klimaskandalen er ikke en isoleret begivenhed, men kulminationen på en årelang strid mellem forskere.
I takt med den globale opvarmnings konsekvenser om alt fra voldsomme oversvømmelser til heftigere tørke er blevet udpenslet, er den videnskabelige debat om emnet blevet stadig mere følsom og politisk.

»Klimafornægtere«

Ordbrugen mellem de to fløje af videnskabsfolk – »drivhuseffekt-forskerne« og »de skeptiske« – er blot blevet mere og mere skarp.
George Monbiot, en bredt respekteret »grøn« debattør, har udråbt de skeptiske som »klimafornægtere«, et udtryk der er som et ekko af det ubehagelige »Holocaustfornægtere«. 

Skeptikerne, der i høj grad udspringer af det nykonservative miljø i USA, antyder derimod, at de videnskabsfolk som tror på de menneskeskabte klimaforandringer er en del af en venstreorienteret konspirationslobby, der blot vil skaffe milliarder til udbredelsen af grøn teknologi.
University of East Anglia og deres betydningsfulde forskning  har været til irritation for skeptikerne. 

For her var der et universitet, som lå inde med så enestående rådata om temperaturernes svingninger gennem tusind af år – altså materiale som gjorde det svært for skeptikere at overbevise andre om, at der intet skulle være om klimaforandringer.
For forskerne fra East Anglia Universitet syntes at have skudsikkert materiale. Blandt andet er det deres data, som »utvetydigt« viser en temperaturstigning på 0,8 celciusgrader gennem 157 år.

Kritikere har skabt tvivl om denne konklusion, bl.a. fordi de offentliggjorte data har været modereret for at kompensere for afvigelser. Afvigelser er normale, men endnu mere kontroversielt har det været, at universitetet i en række tilfælde har nægtet at udlevere rådata til andre.

Afslag på aktindsigt

En række personer har således fået afslag på aktindsigt.
David Holland, en tekniker fra Northampton, fik afslag med, fordi det »ikke var i offentlighedens interesse«.  Mcintyre, som er manden bag den kritiske hjemmeside Climate Audit, fik angiveligt afslag, fordi han ikke var akademiker. Ross McKitrick, økonomi-professor på Guelph Universitetet i Canada, fik ifølge eget udsagn afslag med den begrundelse, at universitets rådata skulle være fortroligt: »Det var underligt, fordi de havde allerede udleveret nogle af dem til andre akademikere, men kun nogle der støttede ideen om klimaforandringer,« siger han.

Nu har universitet netop skabt mere røre ved på deres hjemmeside selv at indrømme, at de har smidt deres »originale rå data« ud på grund af mangel på lagerkapacitet tilbage i 80erne. Med andre ord kan en væsentlig del af den forskning, som ligger til grund for klimaforandringerne, sandsynligvis aldrig tjekkes. Roger Pielke, professor i miljøstudier på University of Colerado, er målløs: »Det er nu umuligt at skabe et nyt temperatur-indeks fra bunden. Forskningsenhenden siger nu: ’Tro os’«

Formanden for FNs Klimapanel, Rajendra Pachauri, understreger dog, at »Climate-gate« ikke bør rejse tvivl om rapporterne om klimaforandringerne fra FNs panel af regeringsudvalgte eksperter, IPCC. »Procedurerne er så solide, at selv om en forfatter eller to er særligt forudindtagede, så er det helt usandsynligt, at deres fordomme vil finde vej ind i IPCC-rapporter,« siger Rajendra Pachauri.