De pæne gamle, de unge aktive og de helt sorte

Baggrund: Flere og flere overlappende aktivistnetværk vokser frem, efterhånden som vi nærmer os klimatopmødet. Fælles for mange af de nye grupper er, at de mødes om enkeltsager og benytter civil ulydighed som metode for at få deres budskab igennem.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Aktivisterne fra Shut It Down udgør kun en brøkdel af den brede vifte af miljøorganisationer og mere løst sammensatte klimagrupper, der forsøger at få indflydelse på politikerne op til klimatopmødet i København til december. De mange netværk overlapper hinanden både nationalt og internationalt og består af såvel gamle som nyere grupper, der spænder fra faglige til mere aktivistiske miljøer.

Ifølge sociolog og forsker i sociale bevægelser, René Karpantschof, kan man dog grundlæggende tale om tre store grupperinger.

»Der er først og fremmest de pæne, etablerede miljøorganistationer, der opstod i forbindelse med ungdomsoprøret i 1970erne. Dernæst er der de mere aktivistiske såkaldte »civil ulydigheds-grupper«, der dominerer herhjemme lige nu. Endelig er der »Sort Blok«, som er den gruppe af aktivister, der decideret vælger et militant udtryk ved at gå maskerede ud og smadre ruder,« siger René Karpantschof.

Opstår om enkeltsager
Et klimainitiativ som Shut It Down er et eksempel på den lange række af aktivistiske undernetværk, der typisk samler individer fra flere forskellige grupper.

»Folk mødes på kryds og tværs i miljøet, fordi klimagrupperne er kendetegnet ved en mere løst sammensat netværksstruktur i stedet for formelt medlemskab. Det er individer, der går sammen om at handle på en sag som for eksempel Shut It Down,« siger Mads Kissow, aktivist i Klimakollektivet, der er ét af de store koordinerende netværk for de danske klimagrupper. Her mødes mange af grupperne for at udveksle information og koordinere aktiviteter.

Mads Kissow peger samtidig på, at mange af de folk, som involverer sig i Klimakollektivets undergrupper, ofte også deltager i internationale klimaaktivistnetværk som Climate Justice Action eller i miljøorganisationer som Greenpeace eller Friends of the Earth.

Ikke rene klimaaktivister
Ifølge René Karpantschof er mange af de nyudsprungne klimaaktivister i forvejen organiseret i partier eller løsere grupper, hvor fokus på miljøet også er et udtryk for et bestemt syn på andre ting som for eksempel globaliseringen.

»Klimaaktivisterne kommer især fra de venstreradikale miljøer, hvor klima nu i nogle år har været på dagsordenen med blandt andet cykeldemonstrationer og ønsket om færre biler i byen,» siger han og peger på, at de rendyrkede klimaaktivister i højere grad er at finde i de ældre organisationer som NOAH og Danmarks Naturfredningsforening end i aktivistkredsene.

Gamle kendinge
Han vurderer samtidig, at mange af aktivisterne i »civil ulydigheds-grupperne« er de samme som dem, der lige nu forsøger at forhindre udvisningen af irakerne eller kæmper for Ungdomshuset. Og selvom aktivisterne i Klimakollektivet og de andre danske klimanetværk har været opmærksomme på at understrege, at de tyr til civil ulydighed frem for vold, mener René Karpantschof, at det vil være svært at undgå, at aktionerne kommer til en form for konfrontation.

»De fleste klimaaktivister siger, at de vil lave civil ulydighed, ligesom vi for eksempel har set med Brorsons Kirken. Men at kunne styre det i en situation med rigtig mange mennesker i byen kræver meget kontrol,« siger han og tilføjer, at der i aktivistkredse ofte er meget lidt autoritetstro, og at mange derfor nok alligevel finder det rimelig at svare igen med vold, hvis politiet vælger at gribe ind.