Danskerne: Nej til storklasser i folkeskolen

En Gallup-måling viser, at danskerne langt fra har lyst til at vinke farvel til begrebet skoleklasse. Ophavsmanden mener, at forslaget er blevet tolket forkert.

Foto: Søren Bidstrup

Væk med skoleklasserne, som vi kender dem i dag, og ud til højre med loftet over klassekvotienterne. I stedet skal skolerne have større frihed til at sammensætte forskellige hold af varierende størrelse. Også selvom det betyder, at en lærer af og til står med 50-70 elever på én gang.

Sådan lød forslaget i sidste uge fra formanden for forældreorganisationen Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte.

Men det forslag er danskerne ikke glade for. En ny Gallup-måling foretaget for Berlingske Tidende viser, at 64 procent er uenige eller overvejende uenige i forslaget om at droppe klasserne og klassekvotienterne.

Forslaget mødte også stor kritik fra bl.a. eleverne og oppositionspolitikerne. Eleverne har kaldt forslaget for "fuldstændig rablende ulogisk" og både socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini og professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Niels Egelund mente, at forslaget ville gå ud over de svageste elever i skolen.

Læs også: Elever: Det er fuldstændig rablende ulogisk

Formand for Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte, glæder sig over, at der er kommet gang i debatten, men ærgrer sig over, at hendes forslag i nogle kredse er blevet tolket forkert.

- Det handler om, hvordan børn trives og lærer bedst. Med forslaget vil jeg gerne lægge op til, at man snakker om, hvordan man ønsker at gøre det på den enkelte skole. Vi skal have en bred debat, siger hun.

Asfalt eller 20 tønder land

Benedikte Ask Skotte mener, at skolerne skal have større frihed til at organisere undervisningen på en måde, så det passer til deres skole, deres lærere, deres elever og deres forældre. Om det så er med storhold eller små klasser.

Læs også: Forældre vil af med skoleklasser

- Vi skal have alle mulighederne i spil. Vi skal organisere undervisningen inden for de Fælles Mål, så eleverne kommer derhen, hvor de skal, men det kan gøres på mange forskellige måder, afhængig af om en skolegård er asfaltbelagt, meget lille og man har frikvarter i hold, eller om man bor på landet med 20 tønder land omkring skolen, som man kan udnytte, siger hun.

Der skal fokus på det enkelte barn, mener formanden og siger, at hun ingen masterplan har. Der skal ikke være én gældende løsning:

- Vi skal kigge på om børnene trives. Får de den næring, de skal, står de på tæer og er nysgerrige hver dag, bliver de motiverede, er de glade, når de møder i skole, kommer de hjem og er nysgerrige efter mere viden?

-Det er sådan nogle børn, vi gerne skulle have. Og det kan gøres på mange forskellige måder. 

Også opbakning

Forslaget fra Skole og Forældre mødte ikke kun kritik i sidste uge. Venstre så positivt på at fjerne loftet på klassekvotienten, som i dag er på 28 elever og loftet over holddannelse, som i dag går på, at man ikke må opdele klassen i hold i mere end halvdelen af tiden.

De Konservative har i flere år kæmpet for at få indført muligheden for mere holddannelse.

Grafik: Klassekvotienter og elevernes karakterer

Også skoleledernes formand, Anders Balle siger ja tak til storklasser i folkeskolen. Det skal være nemmere for de forskellige teams af lærere i folkeskolen selv at vælge, om eleverne skal undervises i små hold eller storklasser på op mod 50-70 elever.

- Vi støtter tankegangen om situationsbestemt holddannelse, hvor de enkelte lærerteams selv vælger klassernes størrelser og bemandingen af lærere, sagde Anders Balle.

- På den måde kan en lærer sagtens undervise 50 elever på en gang i nogle situationer, mens andre lærere kan køre individuel undervisning med de mere svage elever, tilføjede han.