Danskere vil have et historisk opgør med bilafgifter

Et flertal af danskerne ønsker lavere afgifter på biler, viser en undersøgelse fra Kantar Gallup. Økonomisk vismand vurderer, at registreringsafgiften er alt for høj. Minister afviser billigere biler.

ARKIV. Bilforhandlere på Amager anno 2017. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De tre mest solgte biler i Danmark det seneste år er henholdsvis Peugeot 208, Toyota Aygo og en Volkswagen up. Alle er såkaldte mini- eller mikrobiler, som i Danmark kan købes for mellem 90.000 og 130.000 kroner. Danmark har fortsat nogle af verdens højeste bilafgifter, og det er formentlig årsagen til, at danskerne har kastet deres kærlighed på små biler.

Sverige har ingen registreringsafgift. Her er den mest solgte bil det seneste år en Volvo S90/V90, som i Danmark kan købes fra ca. 600.000 kroner. De svenske landeveje er i langt højere grad præget af store moderne biler, mens danskere kører rundt i nogle af markedets allermindste modeller.

Mange danskere ville ønske, at forholdene herhjemme var lidt mere som i Sverige.

For selv om politikerne har lempet registreringsafgiften markant de senere år, vil 52 procent af danskerne ifølge en ny måling fra Kantar Gallup sænke den yderligere. Næsten fem gange så mange danskere ønsker at fortsætte opgøret med bilafgifterne sammenlignet med andelen af danskere, der ønsker at hæve afgifterne.

»Salgstallene på biler i Sverige og Danmark illustrerer, at høje bilskatter forringer danskernes hverdag og gør det sværere at leve det gode liv. Jeg kan godt forstå, at danskerne har fået smag for lavere bilafgifter,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Biler som i Bulgarien

Sammen med bilejernes interesseorganisation, FDM, har han samlet nogle tal, som viser, hvordan de høje bilafgifter påvirker danskernes valg. Eksempelvis er der i Danmark 419 biler per 1.000 indbyggere, viser tal fra Danmarks Statistik og Eurostat (2016). Det svarer nogenlunde til niveauet i Bulgarien og Kroatien, som ellers har et velstandsniveau et godt stykke under Danmarks.

»Vi er et af de lande i verden med den største udbredelse af små mikrobiler. Vi kører i biler med dårligere sikkerhedsudstyr, og vi har færre biler, hvilket mindsker mobiliteten i samfundet. Det giver ikke mening at holde fast i verdens højeste værdibaserede bilafgifter, når de påfører danskerne et tab på 15 milliarder kroner om året. Reelt koster det kun otte milliarder kroner at fjerne afgiften,« siger Torben Kudsk Lund, afdelingschef i FDM med henvisning til beregninger fra Finansministeriet.

For få år siden måtte bilejere betale 105 procent af bilens værdi til skattevæsnet og 180 procent for den del af værdien, som lå over 81.700 kr. Siden er afgifterne lempet betragteligt ad tre omgange.

Som udgangspunkt betaler bilkøbere i dag 85 procent i registreringsafgift. Det såkaldte skalaknæk indtræder først ved en grænse på 185.000 kr., hvorefter de store biler pålægges en afgift på 150 procent for den resterende del af bilens værdi.

Senest har regeringen som led i sit klimaudspil foreslået at udskyde en planlagt stigning i afgiften for el- og hybridbiler med et år.

De senere års store fokus på at lette afgifterne for blandt andet benzin- og dieselbiler begynder dog at sætte sine spor.

Socialdemokratiet har fremsendt en række nye tal fra Danmarks Statistik, som viser, at det gennemsnitlige energiforbrug for nye biler, der bruger fossile brændstoffer, er steget, efter at de seneste afgiftsændringer trådte i kraft sidste efterår. Energiforbruget er vokset med knap fire procent. Danskerne er tilsyneladende så småt begyndt at købe større og mere forurenende biler i takt med, at det er blevet billigere.

»Der er kommet en større klimabelastning efter ændringerne i bilbeskatningen. Vi har behov for det modsatte,« siger skatteordfører Jesper Petersen (S).

Her og nu vil socialdemokraterne fremme udbredelsen af grønne biltyper ved blandt andet at lægge yderligere afgifter på dieselbiler og begunstige grønne biltyper på forskelig vis. På lidt længere sigt vil partiet ikke sænke den samlede registreringsafgift. Det vil omlægge bilafgifterne, så staten fortsat opkræver det samme beløb, men på en ny måde, hvor man i højere grad beskatter biler ud fra miljøbelastning.

Vismand: Sænk bilafgifterne

De økonomiske vismænd har tidligere kigget på bilbeskatningen og er kommet med forslag til, hvordan regeringen gør den mere effektiv og grøn. Lars Gårn Hansen er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet og en af de økonomiske vismænd. Han vurderer, at der er plads til at sænke den samlede bilbeskatning med omkring en tredjedel.

»Beskatningen afspejler ikke de samfundsøkonomiske udgifter ved, at folk kører bil. Den svarer ikke til de udgifter, samfundet har til forurening, trafikulykker og udbygning og vedligehold af veje,« siger han.

Lars Gårn Hansen er dog ikke fortaler for, at man blot sænker de generelle afgifter, som det er sket de senere år. I stedet for registrerings- og ejerafgifterne bør man beskatte forbruget af bilen, efter hvor meget, hvor og hvornår bilejerne benytter deres kørertøjer.

»Automatisk nummerpladeaflæsning på de danske veje er en nem måde at gøre det på, og teknologien er til stede. På den måde beskatter man bilejerne, alt efter om de kører meget på steder og tidspunkter, hvor der er meget trængsel - eksempelvis i hovedstadsområdet midt i myldretiden. Trængslen vil bare vokse i de kommende år, og det koster allerede mange milliarder kroner, at danskerne holder så meget i kø,« siger Lars Gårn Hansen.

Cykler og biler på Langebroi København. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) afviser dog blankt, at der er flere afgiftslettelser på vej til bilejerne.

»Jeg kan sige helt klart, at det har vi ingen planer om. Jeg kunne godt unde danskerne nogle større og mere sikre biler. Men vi vil også gerne styrke den offentlige velfærd. Det er regeringens hovedprioritet,« siger han.

Debatten om lavere, generelle bilafgifter ender ofte i en diskussion om den grønne omstilling. Bør samfundet hellere bruge pengene på den kollektive trafik og andre mere miljøvenlige transportformer? Det mener Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet.

»Fremtidens mobilitet handler om alt andet end billigere biler. Alle fremskrivninger viser, at bilisterne i voldsomt stigende grad kommer til at holde i alenlange køer på vejene i og omkring de større byer,« siger Klaus Bondam.

Han peger på en undersøgelse, der viser, at 30 procent af bilturene i Danmark er små korte ture på under fem kilometer, som lige så godt kunne være foregået på cykel.

»Vi bør hellere bruge pengene på flere supercykelstier, cykelbroer og bedre muligheder for overdækket cykelparkering ved togstationer. Så vil flere folk måske købe en el-cykel i stedet for bil nummer to,« siger Klaus Bondam.