Under EM-slutrunden sidste år stod tiden nærmest stille, da fodboldspilleren Christian Eriksen pludselig faldt om på banen.

For øjnene af tilskuerne blev han genoplivet.

Episoden var med til at gøre millioner af mennesker verden meget bevidste om hjertesygdomme, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er den hyppigste dødsårsag.

Når hjertet fejler hos idrætsudøvere, skyldes det i cirka halvdelen af tilfældene sygdommen ARVC.

Hidtil har man ikke vidst ret meget om sygdommen, og sygdommen kan ikke behandle den mystiske hjertesygdom.

Men nu er danske forskere blevet klogere på, hvad der driver sygdommen og har gjort et interessant fund. Og de har også et løsningsforslag.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie, som er udkommet i det anerkendte tidsskrift inden hjerteforskning, Circulation.

»Vi mener, at det fund, vi har gjort, er meget væsentligt,« siger Alicia Lundby, professor på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, ifølge pressemeddelelsen:

»For det første afslører vi en helt ny mekanisme i sygdommen, som man ikke kendte til før. Det er simpelthen et nyt lag, ingen vidste noget om.«

Kan bremse sygdommen

Den hidtil ukendte mekanisme er en fejl i de hjerteceller, der er ansvarlige for sammentrækningen af hjertemusklen. Det sætter gang i en kædereaktion, der gør, at cellerne dør.

»Ud fra den nye viden har vi fundet et molekyle, der kan medvirke til at bremse sygdomsudviklingen,« siger Alicia Lundby.

Forskerne fandt – blandt andet ved at sammenligne biopsiprøver og hjerter hos raske og syge personer –  at hvis man aktiverer et molekyle, der hedder »sirtuin3«, så det ser ud til, at sygdommen bremses.

Honokiol er et naturprodukt, som udvindes fra tulipantræets bark og blade. Det har været en del af den traditionelle medicin i dele af Asien, hvor man har anvendt det for eksempel som et smertestillende middel, skriver universitetet.

»Da vi testede honokiol i vores musemodel, så bremsede det ganske rigtig sygdomsudviklingen. Det samme skete i vores stamceller. Det er enormt tilfredsstillende at tage et studie hele vejen fra basale målinger, der karakteriserer et væv, fortolke resultaterne og forudsige, hvad der kan afhjælpe udviklingen, og dernæst vise, at det virker,« siger Alicia Lundby.