Danske Bank risikerer straf for forkerte skatteoplysninger

Fejl i Danske Banks gældsinddrivelse betyder, at tusindvis af kunders skatteoplysninger i årevis har været forkerte. Kunderne står nu til skattesmæk, og banken risikerer bødestraf, fordi der har været flere interne advarsler om problemerne.

Danske Bank risikerer straf, hvis banken bevidst har indberettet forkerte skatteoplysninger. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske Bank risikerer straf, fordi banken som følge af fejl i bankens inddrivelsessystemer i årevis har sendt forkerte oplysninger til skattevæsenet.

TV 2 og Berlingske har de seneste dage beskrevet, hvordan IT-fejl i bankens gældsinddrivelse betyder, at banken i årevis har inddrevet for meget – og forældet – gæld.

Fejlene betyder samtidig, at banken har indberettet forkerte oplysninger om kundernes gæld og renteudgifter til skattevæsenet.

Og det er sket på trods af, at der internt i banken i mere end ti år har været tydelige advarsler om fejlene, hvilket Berlingske og TV 2 kunne fortælle forleden.

Den såkaldte skatteindberetningslov fastslår, at det kan straffes med bøde eller fængsel i op til halvandet år, hvis man »forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger.«

Også Danske Banks egen advokat, Plesner, fremhæver i et internt notat fra sidste år, at »det er strafbart at foretage indberetninger, som indberetteren ved er urigtige«.

»Hvis man ved, at det system, man har, er forkert, så kan man ikke bare køre videre og blive ved med at indberette forkert,« siger Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet på Aalborg Universitet.

Samme vurdering har bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull.

»Banken lader til at have vidst, at den har indberettet noget forkert, og så skal man gøre holdt. Ellers er det ulovligt i forhold til skatteindberetningsloven,« siger han.

Flere advarsler gennem årene

Berlingske og TV 2 kunne forleden beskrive, hvordan fejlene i inddrivelsessystemet DCS er beskrevet i interne notater fra 2006, 2008 og 2009. Notaterne er stilet til i alt seks forskellige under- eller vicedirektører i banken gennem årene. Også den øverste ledelse er ifølge interne notater »blevet gjort bekendt med den løbende fejlbehæftede inddrivelse af gæld.«

De skattemæssige konsekvenser af den fejlbehæftede inddrivelse er udførligt beskrevet i et notat, Plesner har udfærdiget for banken sidste år.

På grund af fejlene »antages banken at have opkrævet renter, som civilretligt var forældet. Disse renter har således medført en (uberettiget) indtægt for banken. Herudover har de kunder, der har betalt renterne, fået et (uberettiget) rentefradrag,« skriver Plesner.

Plesner-notatet peger på flere skattemæssige problemstillinger.

Som led i bankens gennemgang af de mere end 100.000 potentielt fejlbehæftede sager vil banken nu kompensere kunder for uretmæssigt inddrevne penge. Men en sådan kompensation skal beskattes, hvilket kan »indebære, at en række kunder ikke kompenseres fuldt ud efter skat«.

For nogle kunder kan kompensationen endda »medføre en øget beskatning i form af topskat, mens det for andre kan medføre en sådan forøgelse af indtægter/formue, at den pågældende kan risikere at miste ret til sociale ydelser,« skriver Plesner.

»De sociale ydelser er indkomstbetingede. Og der kan være nogen, der har fået for mange sociale ydelser, fordi de har haft et for lille rådighedsbeløb. Når man så kører det om, så har de pludselig en større indkomst,« forklarer bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull.

Plesner fremhæver også en anden problemstilling.

Hvis kundernes skatteoplysninger for tidligere år ændres som følge af oprydningen, kan det få store konsekvenser med tilbagevirkende kraft for de berørte. Det vil i så fald »ikke kun påføre kunderne en restskat, men tillige en betydelig renteudgift for det enkelte indkomstår, da restskatten vil blive opkrævet med tillæg af renter,« skriver Plesner.

Advokaterne peger også på, at situationen »vil medføre betydelige administrative byrder og udfordringer for både kunderne, skattemyndighederne og banken.«

Uoverskuelig oprydning

Ifølge cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, efterlader sagen kunderne med en »helt uoverskuelig oprydning i deres privatøkonomi mange år tilbage«.

»Det er ikke rimeligt for kunderne, at de nu får endnu en lussing. Det er et plaster på såret, at banken siger, at den vil betale alle ekstraudgifter for kunderne, men det fjerner ikke den dybe usikkerhed, det her skaber for kunderne.«

Danske Bank vil ikke kommentere på risikoen for straf. Banken er i færd med at gennemgå over 100.000 sager for mulige fejl og vil i den forbindelse også rette ældre forkerte indberetninger til Skattestyrelsen.

»Vi er i dialog med skattemyndighederne for at sikre en afklaring af de skattemæssige spørgsmål, og når det er sket, vil vi kommunikere det til de berørte kunder. Indtil da er der ikke behov for, at kunderne foretager sig yderligere,« siger pressechef i Danske Bank, Stefan Singh Kailay.

I alt forventer banken, at 15.000 kunder er blevet berørt af fejlene og skal kompenseres.

Skattestyrelsen vil ikke kommentere den konkrete sag, men skriver i en e-mail, at det er »indberetteren« – eksempelvis et pengeinstitut – der er forpligtet til at rette eventuelle fejl, som er indsendt til skattevæsenet.

»For borgerne betyder det, at hvis der er tale om oplysninger, som Skattestyrelsen fortrykker på årsopgørelsen, vil Skattestyrelsen tage initiativ til at korrigere borgerens årsopgørelse,« skriver styrelsen og peger dog på, at der er grænser for, hvor langt tilbage i tid skattestyrelsen må genoptage en skattesag.