Danmark vågner op til ét spørgsmål: Hvordan har Christian Eriksen det?

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

Christian Eriksen kollapsede under kampen mellem Danmark og Finland i Parken i København. Her råber Thomas Delaney efter hjælp. Christian Eriksen kom efterfølgende på Rigshospitalet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til denne søndags overblik. En dag, der er præget af det dramatiske forløb under EM-kampen mod Finland i går aftes. Her kollapsede Christian Eriksen på banen, og kampen blev midlertidig afbrudt. Han var bevidstløs og modtog hjertemassage, og blev efterfølgende overført til Rigshospitalet.

Christian Eriksen vågnede og blev beskrevet som stabil, og klokken 20.30 blev kampen genoptaget efter de danske spilleres eget ønske. Resultatet i kampen, der blev spillet i stemningen af den tragiske begivenhed, blev 1-0 til Finland.

Kampens resultat var dog ikke, hvad der trak fokus. Det var selvfølgelig de berørte spillere, tilskuere og pårørende, og Christian Eriksens tilstand. Det er nu uvidst, hvad der vil ske med Danmarks EM-slutrunde. Ved kampens afslutning trøstede de danske spillere hinanden: ikke som nogen, der netop havde skuffet i en slutrundekamp, men i bekymring over en god vens uheld og i chok over det, ingen havde ventet at skulle vidne. På Berlingske vil vi følge situationen for det danske landshold og ikke mindst Christian Eriksens helbred.

Her i overblikket kan du læse andre historier for dagen i dag, og foretrækker du at lytte til overblikket, kan det gøres her:

Og så kan vi kaste et blik på de nyeste coronatal:

Regeringen beskyldes for »farlig« brug af magtfulde embedsmænd: »Det er skammeligt og nederdrægtigt«

Siden coronakrisens start har regeringen i hidtil uset omfang trukket magtfulde embedsmænd helt frem på scenen, så danskerne er kommet på fornavn med dem. Ifølge en række erfarne forskere samt både røde og blå politikere er der dog meget, der tyder på, at regeringen har »bekymrende« bagtanker med det kraftfulde våben, lyder det nu.

Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og mangeårig iagttager af samspillet mellem politikere og embedsmænd, ser en udvikling under regeringen i retning af »en politisering af embedsværket«.

Han påpeger, at selvom politikerne »i sidste ende træffer afgørelser«, har vi »traditionelt i Danmark lagt stor vægt på embedsmænds saglige råd«.

»Derfor kan man ikke bare sige den ene dag, at nu lytter vi, fordi der er en saglig vurdering, og så den næste dag lægge vægt på, at det alene er en politisk beslutning. Der bør være en linje,« siger han og frygter, at topembedsmænd ikke længere »tør sige fra«.

Læs artiklen her.

I disse fire postnumre er en gennemsnitlig ejerlejlighed blevet en million dyrere på to år

Flere steder i landets hovedstad er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerlejligheder nu på over 60.000 kroner, og i fire postnumre er der blevet lagt omkring en million kroner oven i prisen for en typisk lejlighed på 85 kvadratmeter siden 2019.

»Kommer man udefra, er det forståeligt, hvis man enten er ved at besvime, når man ser, hvor dyrt det er, eller undrer sig over, hvem der har lyst og råd til at betale de priser,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Læs artiklen her.

I Rørvig strømmede kunderne til, og det samme gjorde naboklagerne: »Placeringen er helt hul i hovedet«

Morten Larsen fik sidste år stor succes med et nyt madmarked i Rørvig. Men det var ikke uden problemer: Naboerne klagede og klagede. Landet over støder sommerhusejere og iværksættere sammen.

Morten Larsen kan godt forstå, at det har været en omvæltning for nogle at få markedet som nabo. Adressen har ligget stille i et stykke tid. Han bemærker, at pandemien derudover har fået mange til at valfarte i sommerhus. Da Odsherred er den største sommerhuskommune af dem alle, har der været trængsel i Rørvig:

»Derfor kan det føles, som om vi er gået fra 0-1.000 på én sommer,« siger Morten Larsen.

En af grundejerforeningerne tæt på madmarkedet er Klitborg. Formand Søren Balslev, som til daglig bor i København, har overtaget sommerhuset fra sine forældre, og det har været i familien siden 1958. Og han bryder sig ikke om, at sommerhusområdet bliver lavet til »et tivoli«:

Læs artiklen her.

Flere steder i det danske sommerhusland er der opstået gnidninger mellem iværksættere og naboerne. Ifølge ekspert er det et udtryk for, at sommerhusområderne er under udvikling som konsekvens af et ændret forbrugermønster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

23 brandøvelsespladser rundt i landet undersøges for giftige fluorstoffer

23 lokationer spredt ud over hele landet er blevet stemplet som muligt giftige, efter at der har været afholdt brandøvelser på dem. Det skriver Jyllands-Posten.

Fredericia, Svendborg, Helsingør og Rønne er nogle de byer, som kigger efter giftige fluorstoffer på brandøvelsespladser. Arbejdet er sat i gang, efter at det er kommet frem, at op imod 200 borgere i Korsør kan være forgiftet med fluorstoffet PFOS, fordi køer har drukket forurenet spildevand fra en nærliggende brandskole.

Læs artiklen her.

Det sker i dag:

EM-kampene fortsætter: i dag spiller England-Kroatien, Østrig-Nordmakedonien og Holland-Ukraine.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik