Danmark bliver til Vandmark

Kloakker skal udvides, boligejere ved kysterne skal tænke sig ekstra godt om, og forsikringsselskaberne skal revurdere deres worst case-scenarier. Sådan lyder advarslerne om den såkaldte ekstremnedbør, der allerede er ved at forandre vort land.

Foto: Bax Lindhardt

De kraftige regnskyl herhjemme er ikke bare blevet hyppigere. Når de kommer, er de ydermere blevet mere intense, end de var for 25 år siden.

Det kan innovationschef Karsten Arnbjerg fra konsulentvirksomheden Cowi dokumentere i kraft af den hidtil mest detaljerede videnskabelige bearbejdning, der er foretaget af skybrud i Danmark.

»Inden for de seneste 25 år er det begyndt at regne væsentligt kraftigere i Danmark. Stigningen i intensiteten er på mellem 20 og 40 pct., og det er en tendens, der gør sig gældende over hele landet,« siger Karsten Arnbjerg, der har baseret sin undersøgelse på såvel ældre, officielle målinger som nyere og meget detaljerede af slagsen.

Hvis man spørger klimaforskere, så er der ikke meget, der tyder på, at den opadgående nedbørstendens vil fordufte i årene fremover. De højere og højere temperaturer i forbindelse med den aktuelle globale opvarmning gør det muligt for luften at indeholde mere vanddamp. Men når de lune, vandrige sommerskyer møder en koldfront, så skal vandet ud af skyerne igen, og det ventes i stigende omfang at komme til at blive så vådt, at kloaknettet ikke kan følge med.

Kæmpeinvesteringer
»For et år siden gik vi i Cowi ud og sagde, at nye kloaksystemer skulle være ti procent større end for fem år siden for at kunne håndtere den stigning i ekstremregn, vi allerede har set. Samtidig blev vi bevilget midler til, på baggrund af de nye klimamodeller, at forudsige den forventede ændring fremover. Den nye undersøgelse peger på, at kloakkerne skal være yderligere op mod 30 procent større for at kunne klare den forventede nedbør frem mod næste århundredskifte. Vi taler altså sammenlagt om en udvidelse af det danske kloaksystems kapacitet på op mod 40 procent, og det bliver ikke nogen beskeden investering,« advarer innovationschefen.

Som eksempel nævner han, at kloakkerne kommer ind på en tredjeplads på listen over landets største værdier. Jord ligger på førstepladsen, mens bygninger er nr. to, så der bliver tale om nærmest svimlende milliardinvesteringer for kommunerne i de kommende årtier for at gøre landet rede til fremtidens ekstreme skybrud.

Vigtig varsling
Så længe kloakkernes kapacitet ikke er udvidet, må boligejere leve med en stigende risiko for oversvømmede kældre og haver.

I Hvidovre har man på den baggrund taget et indledende skridt til at minimere skaderne under kraftige regnskyl for kommunens ca. 50.000 borgere. Om få måneder vil en kommunal vejrradar således gøre det muligt med et par timers varsel at forudse voldsomme lokale skybrud og dermed oversvømmelser, hvorefter kommunens indbyggere kan advares om risikoen via SMS. På den måde får de mulighed for i tide at gardere sig med sandsække, vandpumper og lignende.

Erstatninger koster dyrt
Karsten Arnbjerg understreger dog, at man bør holde et vågent øje med forsikringsbranchen i forhold til de store skader, som storme, skybrud og oversvømmelser ventes at anrette over landet i den ikke så fjerne fremtid:

»Før decemberstormen i 1999 havde den danske forsikringsbranche klart undervurderet deres ekstremstatistik for stormskader. Der var forsikringsselskaber, som var tæt på at gå fallit, fordi denne ene storm var ti gange dyrere end noget, der var set indtil da.«

I år er det Stormrådet, som bl.a. udbetaler erstatningsbeløb til skadesramte efter stormflod, der står for skud. En næsten historisk stor stormflod i begyndelsen af november i fjor har med 4.100 anmeldelser og et samlet anslået erstatningsbeløb på op mod en halv mia. kr. mere end drænet Stormrådets kasse. Derford har rådet måttet bede Folketingets finansudvalg om at trække på stormflodsordningens statsgaranti for at sikre, at samtlige skadesramte, som opfylder betingelserne for erstatning, kan få penge.

Karsten Arnbjerg peger i den forbindelse på, at danskere i kystnære områder om ca. fem år vil kunne få oplyst ret præcist, i hvor høj grad deres eget hus er truet af oversvømmelser.

»Det er chokerende, hvor meget det ændrer sig. Der kan være folk, som har satset hele deres pensionsopsparing på et dyrt hus nær kysten i håb om, at de kan leve af friværdien resten af deres liv. Disse huse skal sikres eller flyttes, hvis ikke de skal blive værdiløse. Hvis ansvar er det,« spørger han.

Stormrådet gør dog sit bedste for at overbevise danske kysthusejere om, at de ikke har den helt store grund til at frygte fremtiden.

Rådets sekretariatchef, Torben Weiss Garne, siger således:

»Der har været en klar udmelding fra Stormrådet om, at den her ordning også skal kunne håndtere store stormfloder i fremtiden. Det er en jo statslig ordning. Men selvfølgelig kan det ikke udelukkes, at man i en ny lovgivning vil stramme op på reglerne for, hvornår man kan få udbetalt erstatning for stormflodsskader.«