Betjente ved for lidt om Nørrebro

Betjente fra Københavns Politi sendes på skolebænken for at lære, hvordan man begår sig på Nørrebro. Gadeplansmedarbejdere skal forklare betjentene, hvordan de tackler bydelens unge.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et større antal betjente fra Københavns Politi ved tilsyneladende ikke nok om Nørrebro og bydelens unge. De ekstra betjente, som politiet har indsat for at bremse bandekrigen, skal nu på skolebænken for at lære, hvordan de begår sig på Nørrebro. Gadeplansmedarbejdere fra Københavns Kommune skal, efter ønske fra Københavns Politi selv, undervise betjentene i Nørrebros historie, kultur, ungeliv og konflikthåndtering på gadeplan.

”Vi kører uddannelsen for at give kollegerne værktøjer til at forstå, hvorfor de unge reagerer og gør, som de gør, på gaden. Selv en politimand kan ikke vide alt, og kollegerne skal have de rette værktøjer med i rygsækken, når de bevæger sig ud i bydelen. Det er for at sikre, at der ikke opstår ting om f.eks. retorikken, som de unge fokuserer meget på. Det kan også være, hvordan vi bedst møder dem på gaden, eller bedst afleverer dem derhjemme, hvis det er det, vi skal,” siger politikommissær Henrik Sommer, leder af politiets operative bandeenhed på Nørrebro.

Burde betjente i København ikke vide, hvordan man møder folk på gaden – også på Nørrebro?

”Jo, og folk får også undervisning i det på politiskolen. Men vi har f.eks. kolleger, som er gået ud af skolen for mange år siden, og ting kan have ændret sig. De har så erfaringen at trække på til gengæld. Men for at sikre, at alle får det ind med samme ske, og at vi får den mest up to date tilgang og instruktion, så gør vi dette,” siger Henrik Sommer.

Det har tidligere været fremme, at politiet indsætter 75 ekstra betjente på Nørrebro som led i indsatsen mod bandekrigen, men Henrik Sommer vil kun bekræfte, at ”et større antal betjente” skal gennem uddannelsesforløbet, der som udgangspunkt vil vare en enkelt dag. De ekstra betjente er primært hentet fra de øvrige afdelinger af København, og de kender derfor ikke Nørrebro så indgående. Formanden for politiforbundet, Peter Ibsen, erkender det paradoksale i, at betjente fra København skal lære, hvordan de færdes i egen by:

”Umiddelbart kan det se underligt ud, at det er nødvendigt med et sådan kursus. Men omvendt, så hersker der i øjeblikket en særlig tilstand på Nørrebro, som gør det fornuftigt at trække på viden fra f.eks. gademedarbejdere. Politiskolen giver vores kolleger en generel og god viden om, hvordan man møder borgerne, og nu får nogle af dem så en specialviden oven i om Nørrebro. Det er ikke udtryk for, at betjentene ikke ved, hvordan de skal møde folk,” forsikrer Peter Ibsen.

I Københavns Kommune har gadeplansmedarbejderne taget vel imod politiets ønske om at vide mere om Nørrebro, forklarer sekretariatschef i SSP København, Michael Melbye:

”Der skal være mange ekstra betjente i område i lang tid, og mange af dem kender ikke lokalområdet overhovedet. Det er meget banale ting, men hvis man ikke er vant til at arbejde med udadreagerende unge i det område, kan der nemt opstå konflikter. Gadeplansmedarbejderne har kvitteret positivt på forespørgslen, ligesom de unge på Nørrebro har,” siger han.

Nørrebros borgere udtrykte på et stormøde for nylig et bredt ønske om et mere synligt og lokalkendt politi på Nørrebro. Betjentene skulle ud af de store hollændervogne og patruljevognene og i stedet bevæge sig rundt til fods og i øjenhøjde, lød kravet fra borgerne. For nylig har de københavnske betjentes retorik vakt heftig debat, efter sagen om, hvorvidt en betjent kaldte en demonstrant med indvandrerbaggrund for ”perle” eller ”perker”.