Bet 365-direktør Denise Coates med vanvittig lønseddel – fik 7,7 mio. i løn hver eneste dag

Denise Coates blev tildelt ridderordenen i 2012. Her fotograferet i denne forbindelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL New
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ejeren af bettingsitet Bet 365, Denise Coates, tjener bedre end de fleste.

Bettingdirektøren har nemlig slået britisk rekord med den lønseddel, hun stak sig selv i hånden sidste år.

En lønseddel, hvor løn og udbytte lyder på svimlende 2,8 milliarder kroner, skriver The Guardian. Det svarer til en løn på 7,7 millioner kroner dagligt.

Denise Coates, stifter af Bet365, der er verdens største spillesite/digitale bookmaker. Hun er en af de rigeste kvindelige tech-iværksættere i verden - ifølge Forbes-liste - og nærmest ukendt. Foto er skaffet direkte fra Bet365 Fold sammen
Læs mere
Foto: PR alethea simpson.

Rekorden for højeste løn i det britiske kongerige tilhørte i forvejen den 52-årige kvinde, der året forinden havde udbetalt sig selv 2,2 milliarder kroner.

Det svarer dog kun til en dagløn på seks millioner kroner.

Med sidste års lønforhøjelse tjener Denise Coates mere end 9500 gange så meget som den gennemsnitlige brite. Og mere end 2000 gange så meget som premierminister Boris Johnson.

Den høje løn er dog – endnu – ikke nok til at sikre Denise Coates en plads i top 10 over de rigeste personer i Storbritannien. Faktisk er hun »kun« den 19. rigeste i landet ifølge The Guardian. Ifølge mediet er hun god for en formue på over 60 milliarder kroner.

Alt sammen takket være Bet 365, som hun skabte i 2000, fordi hun så potentiale i spilmarkedet online. Spilsitet omsætter årligt for mere end 400 milliarder kroner.