Behandling skal strømlines

Arbejdsgange og behandlingsforløb skal strømlines i det danske akutsystem, mener lægerne. Et brændstof i den effektivisering kan være patientrettigheder efter britisk forbillede: Der må højst gå fire timer fra første kontakt med akutberedskabet til færdig udredning.

Giv patienterne og lægerne en tommelfingerregel, der er til at forstå:
Der må højst gå fire timer fra kontakten med akutberedskabet, til man er blevet modtaget, undersøgt, behandlet, udskrevet eller sendt videre til specialistbehandling på sygehuset. Så forpligtende lyder et forslag fra Lægeforeningen. Målet er at svinge pisken over sine egne medlemmer og særligt regioner og sygehusledelser, så arbejdsgangene i akutberedskabet – vagtlæger, skadestuer og ambulancetjeneste – kan blive effektiviseret.

I Storbritannien har man i knap ti år arbejdet på at reformere beredskabet for alvorligt, akut syge. Det mundede i slutningen af juni ud i en række rettigheder til de britiske patienter, bl.a. til at modtage korrekt udredning og behandling i akutsystemet inden for fire timer.

»Måske skulle man give danske patienter noget lignende og derved udbygge og supplere de servicemål, som allerede er i kraft i regionerne. Frem for alt skal vi læger selv og de ansvarlige politikere tænke anderledes. Vi er vældig dygtige til at organisere os i siloerne og håndtere behandlinger og løsninger. Men vi skal lære at tænke i processer, arbejdstilrettelæggelse og handle derefter,« skriver Jens Winther Jensen i en kronik i dag i Berlingske Tidende.

Det kræver formentlig en bedre og samlet styring af de tre områder, der i dag kører særskilt. Læger mener konkret, at hele forløbet før sygehusene – dvs. ambulancer, skadestuer og vagtlæger – skal underlægges én samlet ledelse. Hele 80 pct. af de indlagte på sygehusene kommer fra akutberedskabets fangarme.

Pas på med garantier
Men også lægerne selv har et ansvar for at organisere sig bedre i modtagelsen, end de gør i dag.

»Vi skal have de erfarne speciallæger skubbet meget længere frem. Det vil sortere patienter med banale lidelser fra, så hospitalet kan bruge ressourcerne på de meget syge. I dag er der en tendens til at man tager sig af patienterne i den rækkefølge, de kommer – og så kan det være svært at identificere de sygeste patienter,« siger Jens Winther Jensen.

Danske Regioners formand, Bent Hansen, lovede i Berlingske Tidende søndag en omfattende kulegravning af hele akutberedskabet. Professor i sundhedsøkonomi ved SDU Kjeld Møller Pedersen siger imidlertid, at man skal passe på med at indføre flere garantier i et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen:

»Det er fint at have hensigtserklæringer, men så skal det netop være dét: En hensigt om at måske 90 pct. af patienterne er gennem systemet på fire timer. At udstede 100-procents garantier er efter min mening det dummeste. For det bliver hurtigt opfattet som en rettighed, og så ser vi pludselig mediekampagner og politiske slagsmål om ting og ressourcer, der ikke gør den store forskel,« siger Kjeld Møller Pedersen.