Bag om: Er du blevet narret af fake news?

Berlingskes chefredaktion giver løbende et indblik i det journalistiske maskinrum. Hvilke journalistiske og publicistiske overvejelser ligger bag vores historier? Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard skriver her om kampen mod fake news.

Socialdemokraterne bliver på mediet 24Nyt beskyldt for at have godkendt »jihad-moskeer«, selv om det ikke er korrekt. Da historien blev bragt sad Jeppe Juhl som chefredaktør på 24Nyt. Han er nu folketingskandidat for Nye Borgerlige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Hvad sker der med vores offentlige debat, hvis vi ikke kan stole på det, vi læser? Det spørgsmål har Berlingske sat sig for at afdække op til det kommende folketingsvalg. For det er tydeligt, at en af de nyeste udfordringer for medierne – og for alle borgere – bliver budskaber, der er stærkt manipuleret eller direkte falske.

Lad det være sagt med det samme, at alle har deres ytringsfrihed og skal have mulighed for at bruge den. Samtidig har vi i Danmark en stolt tradition for satire, hvor latterliggørelsen er en disciplin, som vi forventer, at de fleste kan tåle. Men når vi som etablerede medier bringer satire, så er det altid indhegnet og varedeklareret, så læserne ved, hvornår de læser Rokokoposten, og hvornår indholdet er reelt.

Desværre har vi gennem nogen tid set, hvordan medier med en meget tydelig politisk mission dukker op til overfladen, og som nogle gange bruger satiren som undskyldning for at bringe falske budskaber.

Socialdemokraterne bliver på mediet 24Nyt beskyldt for at have godkendt »jihad-moskeer«, selv om det ikke er korrekt. Da historien blev bragt sad Jeppe Juhl som chefredaktør på 24Nyt. Han er i øvrigt folketingskandidat for Nye Borgerlige. Det er under al kritik, at en mand, som stiller op til Folketinget, direkte spreder falske nyheder. Jeppe Juhl er nu heller ikke længere en del af 24Nyt.

Ud over de såkaldte medier, så dukker en række hadsider også op på de sociale medier, der bevidst og løbende hænger politikerne ud med udsagn, som de aldrig har sagt.

For eksempel har et billede fra Lars Løkkes nytårstale fået påskrevet underteksterne:

»Det er de lavtlønnedes skyld. De må holde for. Og så skal vi hjælpe de rige. De har det svært«

Et udsagn, Lars Løkke aldrig havde sagt.

Debatten om fake news stammer fra USA, hvor præsident Trumps løse forhold til sandheden og samtidige beskyldninger mod pressen for at bedrive fake news har gjort begrebet til et buzzword. Fake news er ikke blot, at man er uenig i afsenderens budskaber. Det er når budskaberne er direkte misvisende eller forkerte.

Kunne vi som etablerede medier ikke være ligeglade med, hvad disse provokatører gør? Vi skal som etablerede medier agere inden for de presseetiske regler og kan i sidste ende ryge i fængsel, hvis vi ikke lever op til vores forpligtelser. Kunne vi ikke bare bekymre os om vores eget og lade de andre om deres?

Det mener vi selvfølgelig ikke på Berlingske. Folk må ytre og mene, hvad de vil. Men medierne bør være en demokratisk vagthund. Det gælder over for politikere og andre magthavere, men det gælder også over for folk som direkte forfalsker den offentlige debat. Også de skal stilles kritisk til ansvar for deres handlinger.

Derfor har vi på Berlingske sat et hold af graverjournalister til i de kommende måneder at holde et skarpt øje med falske påstande og manipulation frem til folketingsvalget.