Avis: Saudi-Arabiens konsulat fjernede optagelser efter muligt journalistdrab

Optagelser blev fjernet fra Saudi-Arabiens konsulat i Tyrkiet, den dag en saudiarabisk journalist forsvandt. Republikansk senator vil stoppe våbensalg til Saudi-Arabien. Og stillehavsland klager til straffedomstol over franske atomtest. Få overblik over nattens nyheder her.

I midten står den tidligere modtager af Nobels Fredspris, journalist Tawakkol Karman fra Yemen, og til venstre for hende står den egyptiske oppositionspolitiker Ayman Nour. Begge holder billeder af den forsvundne journalist Jamal Khashoggi under en demonstration foran det Saudi-Arabiske konsulat i Istanbul 8. oktober 2018. Jamal Khashoggi har skrevet kritisk om styret i Saudi-Arabien og forsvand efter et besøg på konsulatet 2. oktober. Fold sammen
Læs mere
Foto: OZAN KOSE / AFP PHOTO / RITZAU SCANPIX
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Avis: Konsulat fjernede optagelser efter muligt journalistdrab

Optagelser blev fjernet fra Saudi-Arabiens konsulat i Tyrkiet, den dag en saudiarabisk journalist forsvandt.

Den dag en saudiarabisk journalist forsvandt under et besøg på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul, blev optagelser fra konsulatets overvågningskameraer fjernet.

Samtidig blev konsulatets tyrkiske medarbejdere bedt om at tage en fridag.

Det skriver den britiske avis The Guardian, der har oplysningerne fra tyrkiske myndigheder.

Den saudiarabiske dissident og journalist Jamal Khashoggi har været væk, siden han den 2. oktober gik ind på det saudiarabiske konsulat i den tyrkiske storby.

Her skulle han have ordnet nogle dokumenter, fordi han skulle giftes med sin kæreste, der ventede uden for konsulatet. Men Khashoggi er aldrig kommet ud igen.

Saudi-Arabien hævder, at han har forladt konsulatet, men det kan ingen bekræfte.

59-årige Jamal Khashoggi er kendt som en kritiker af styret i Saudi-Arabien og har de seneste år levet i eksil i Washington i USA af frygt for forfølgelse.

Tyrkiske embedsmænd mener ifølge nyhedsbureauet AFP, at journalisten kan være blevet dræbt på konsulatet af en særlig gruppe, der var sendt fra Riyadh til Istanbul.

Ifølge The Guardians oplysninger brugte efterretningsagenter, som menes at stå bag Khashoggis forsvinden, flere timer i generalkonsulens hjem nær konsulatet, før de kørte til lufthavnen i en konvoj bestående af seks biler.

En af bilerne menes at have transporteret Jamal Khashoggi eller hans lig.

Detaljer om de fly, der blev brugt til at flyve 15 saudiarabiske embedsmænd fra Riyadh til Istanbul, er også blevet bekræftet, skriver The Guardian.

To fly, der ofte bruges til at transportere medlemmer af den saudiarabiske regering, landede i Istanbul den 2. oktober - dagen for Khashoggis forsvinden - og forlod Tyrkiet igen samme aften.

Et af flyene fløj til Kairo, mens det andet fløj til Dubai. Efterfølgende fløj begge fly videre til Riyadh.

Tyrkiske efterforskere mener ifølge The Guardian, at de savnede optagelser fra konsulatets overvågningskameraer var om bord på et af flyene.

/ritzau/

 

Republikansk senator vil stoppe våbensalg til Saudi-Arabien

Hvis Saudi-Arabien har slået en kendt journalist ihjel, skal USA stoppe våbensalget til landet, mener senator.

Står det til den republikanske senator Rand Paul, skal USA omgående stoppe salget af våben til Saudi-Arabien.

Senatoren siger i et interview med en lokal radiostation i Kentucky, at han vil kræve, at en afstemning om våbensalget hurtigst muligt bliver afholdt i Senatet.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Udtalelsen kommer, efter at den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi forsvandt under et besøg i Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul den 2. oktober.

59-årige Jamal Khashoggi er kendt som en kritiker af styret i Saudi-Arabien og har de seneste år levet i eksil i Washington i USA af frygt for forfølgelse.

Tyrkiske embedsmænd mener ifølge nyhedsbureauet AFP, at journalisten kan være blevet dræbt på konsulatet af en særlig gruppe, der var sendt fra Riyadh til Istanbul.

Rand Paul siger til radiostationen, at han vil stoppe våbensalget, hvis der er "nogen som helst spor af", at Saudi-Arabien har været »involveret i drabet på journalisten, som var kritisk overfor styret«.

Senatoren, der er valgt i Kentucky og er tæt på præsident Donald Trump, har længe været kritisk mod styret i Saudi-Arabien.

Han anerkender, at han og præsidenten har meget forskellige holdninger om Saudi-Arabien.

»Men hvem ved, om præsidenten måske ændrer holdning, hvis det kan bevises, at de har slået journalisten ihjel,« siger han.

USA og Saudi-Arabien underskrev sidste år en våbenhandel på 110 milliarder dollar under Trumps første besøg i Saudi-Arabien.

Aftalen har ifølge præsidenten skabt 40.000 job i USA.

Det store land på Den Arabiske Halvø leder en koalition, som i flere år har bombet det fattige og borgerkrigsramte naboland Yemen.

Det arabiske kongedømme har høstet skarp kritik af bombardementerne, som ifølge FN har kostet over 10.000 mennesker livet.

I marts mødtes Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, med Donald Trump i Det Hvide Hus. Under mødet talte både Donald Trump og Mohammed bin Salman varmt om det stærke bånd, der er mellem USA og Saudi-Arabien.

/ritzau/

 

EU-lande er enige om 35 procent mindre CO2 fra biler i 2030

20 EU-lande stemte sent tirsdag aften for at reducere biler og varevognes CO2-udledning. Fire stemte imod.

EU-landene er nået til enighed om at sigte efter en reduktion af bilers og varevognes CO2-udledning på 35 procent i 2030.

Det skete på miljø- og klimaministrenes møde i Luxembourg tirsdag.

Ministrene holdt møde i mere end 13 timer, før de kort før midnat indgik et kompromis. Indtil da havde det største dilemma været, hvordan man reducerer forureningen uden at forværre erhvervslivets konkurrenceevne.

De 35 procent var, hvad det østrigske EU-formandskab havde lagt op som et kompromis. Men en række lande, herunder Danmark, ønskede en langt mere vidtgående reduktion.

35 procent gør i særlig grad ondt på Tyskland, som mener, at kommissionens oprindelige mål var "meget ambitiøst".

Tyskerne frygter, at en alt for hurtig overgang til elbiler vil koste mange arbejdspladser. Produktionen af biler er den største industri i Tyskland, og derfor har den enorm betydning for tysk økonomi og tyske arbejdspladser.

EU's klimakommissær, Miguel Arias Cañete, siger, at kompromisset blev indgået af 20 lande. Fire stemte imod, og fire undlod at stemme.

»Vi havde en meget stor diskussion. I starten troede jeg slet ikke på, at vi ville ende med at få så stærk opbakning til forslaget (på 35 procent red.),« siger EU-kommissæren.

I en samlet udtalelse udtrykker EU-ministrene desuden stor bekymring over en rapport fra FN's klimapanel, IPCC, der udkom mandag.

Heri står der, at det kræver akut og drastisk handling i en hidtil uset skala, hvis det skal lykkes at begrænse den gennemsnitlige globale opvarmning til 1,5 grad.

De nærmere retningslinjer for reduktionen skal nu fastlægges. De drøftelser begynder onsdag, hvor Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen også er involveret.

Parlamentet ønsker et mere ambitiøst klimasigte, mens kommissionen tidligere har forslået et mindre ambitiøst sigte.

I et udspil fra 2017 lagde EU-Kommissionen op til, at udledningen skal reduceres med 15 procent i 2025 og 30 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2020.

/ritzau/Reuters

 

Mand i 20'erne anholdt i Tyskland efter journalistdrab

Endnu en person er blevet anholdt i sagen om et brutalt drab på en kvindelig tv-vært i Bulgarien.

Tysk politi har anholdt en mand, der sættes i forbindelse med drabet på den bulgarske journalist Viktoria Marinova.

Det skriver den bulgarske avis 168 Chasa ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Den mistænkte er en mand i 20'erne. Han skal angiveligt have rejst fra Bulgarien til Tyskland, hvor hans mor bor, søndag.

Dagen før blev liget af den 30-årige journalist fundet i en park i hendes hjemby Ruse i det nordlige Bulgarien. Marinova var blevet voldtaget, før hun blev dræbt af slag i hovedet og kvælning.

Tirsdag blev en rumænsk statsborger, der blev sat i forbindelse med drabet, anholdt i Bulgarien. Han blev løsladt senere samme dag og vil ikke blive sigtet i sagen, fortalte politiet efterfølgende.

»Vores arbejde fortsætter. I øjeblikket er der ingen fakta eller omstændigheder, vi kan oplyse om,« lød det tirsdag fra Teodor Atanasov, talsmand for bulgarsk politi.

Viktoria Marinova arbejdede som undersøgende journalist på en lokal tv-station. Den seneste tid havde hun dækket en sag om mulig korruption i Europa-Parlamentet.

Hun er den tredje journalist, der er blevet dræbt i et EU-land det seneste år, og EU-Kommissionen har krævet hurtig handling fra de bulgarske myndigheder.

»Kommissionen forventer, at de ansvarlige myndigheder foretager en hurtig og grundig undersøgelse. De ansvarlige for drabet skal retsforfølges. Vi skal sørge for, at journalister overalt er i sikkerhed,« sagde en talsperson for EU-Kommissionen tidligere på ugen.

Bulgarsk politi oplyser, at de undersøger alle mulige scenarier. Heriblandt også et muligt link mellem drabet og Marinovas virke.

Landets indenrigsminister, Mladen Marinov, afviser dog, at drabet skyldes journalistens arbejde.

Viktoria Marinova efterlader sig et lille barn.

/ritzau/

 

Orkanen Michael fører til evakuering af 180.000 i Florida

180.000 personer skal evakueres, før orkanen Michael går i land i Florida. Men ikke alle vil følge ordren.

Orkanen Michael, der frygtes at blive den mest ødelæggende storm, der rammer det nordvestlige Florida i flere årtier, har sent tirsdag aften dansk tid udviklet sig til en kategori tre-orkan.

Det oplyser USA's nationale stormcenter (NHC).

NHC forventer, at orkanen vil tiltage i styrke de kommende timer og udvikle sig til en kategori fire-orkan, inden den går i land.

Mindst 180.000 personer har fået besked om, at de skal evakueres, inden orkanen ventes at ramme kysten onsdag eftermiddag lokal tid, skriver nyhedsbureauet AP.

Orkanen bliver kraftigere time for time, da den bliver opvarmet af det varme havvand i den Mexicanske Golf. Sent tirsdag aften har den en vindstyrke på op mod 195 kilometer, som kan skabe farlige vindstød og en »livstruende stormflod«.

Derudover kan orkanen resultere i voldsomme regnskyl i både Florida, Alabama, Georgia samt North og South Carolina, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er beboere i de lavtliggende kystområder i mindst 20 forskellige amter i Florida, som ifølge myndighederne bør evakueres.

»Hvis ikke du følger advarslen fra myndighederne, kan stormen dræbe dig,« lyder det fra Floridas guvernør, Rick Scott.

Men til trods for myndighedernes anbefalinger er det ikke alle, der har tænkt sig at flygte fra orkanen, skriver AP.

I byen Apalachicola, der ligger i et af de mest udsatte områder i Florida, har Sally Crown planlagt at blive hjemme under stormen med sine to hunde.

»Vi har været gennem det her før. Det kan blive rigtig slemt og seriøst. Men min erfaring er, at det altid bliver blæst ud af proportioner,« siger hun til AP.

Det bekymrer myndighederne, at ikke alle følger de kraftige anbefalinger om evakuering.

»Vi ser ikke den trafik på vejene, som jeg havde forventet, eftersom vi har udsendt en evakueringsvarsel, der gælder 75 procent af amtet,« siger sheriffen i Bay County, Tommy Ford.

/ritzau/

 

Stillehavsland klager til straffedomstol over franske atomtest

Frankrig har med sine 193 atomtest i Fransk Polynesien begået forbrydelser mod menneskeheden, lyder klage.

Fransk Polynesien har indgivet en klage til Den Internationale Straffedomstol (ICC) over Frankrigs påståede forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med landets mange atomprøvesprængninger i det sydlige Stillehav.

Det fortæller en oppositionsleder fra Fransk Polynesien under et møde i FN tirsdag.

»Det var med en følelse af pligt og beslutsomhed, at vi den 2. oktober indgav en klage til ICC over forbrydelser mod menneskeheden,« siger Oscar Temaro, der er oppositionsleder og tidligere præsident i øgruppe-landet.

»Denne sag sigter mod at holde den nuværende og alle nulevende, tidligere franske præsidenter ansvarlige for atomprøvesprængningerne mod vores land,« siger han.

»Det skylder vi alle de mennesker, der døde,« tilføjer Oscar Temaro.

Frankrig foretog 193 atomprøvesprængninger omkring atollerne Moruroa og Fangataufa i Fransk Polynesien mellem 1966 og 1996, indtil daværende præsident i Frankrig Jacques Chirac standsede programmet.

Mellem 1960 og 1996 udførte 150.000 civile og militærfolk 210 atomprøvesprængninger i Fransk Polynesien og i Sahara-ørkenen i Algeriet.

Tusindvis af personer udviklede senere alvorlige helbredsproblemer.

Kun omkring 20 mennesker ud af 1000, som har klaget over Frankrigs handlinger, har fået økonomisk kompensation.

I mange år nægtede Frankrig at tage ansvar for de helbredsproblemer samt de miljøskader, som atomprøvesprængningerne har forårsaget.

Først i 2009 godkendte landet en lov, der giver tilladelse til at kompensere veteraner og civile, hvis kræft kan tilskrives testprogrammet.

Loven betyder, at ofrene ikke længere skal bevise, at deres svækkede helbred skyldes radioaktivitet. Derimod er det den franske regering, der skal bevise, at sygdommen ikke skyldes radioaktiv påvirkning fra atombomberne.

Det franske oversøiske land har omkring 290.000 indbyggere og er bedst kendt for turistøen Tahiti.

/ritzau/AFP