Arkæologer i klima-kapløb

Global opvarmning vil i fremtiden smelte permafrosten i Grønland. Dermed vil forhistoriske spor som køkkenmøddinger tø og gå tabt.

Foto: Lea Mailandt Mathiesen

Arkæologer løber om kap med tiden for at undersøge og kortlægge Grønlands kulturarv, inden den bliver ødelagt og forsvinder for altid pga. global opvarmning.

Således bliver kulturlag i vikingebosættelsen Vesterbygden og flere eskimoiske køkkenmøddinger i Vestgrønland i dag beskyttet af permafrost, men ifølge Grønlands Nationalmuseum vil frosten formentlig tø i løbet af de kommende årtier, og så går de organiske fortidsminder tabt.

Derfor vil museet i Nuuk i gang med at studere kulturarvsminderne, inden de forsvinder, forklarer souschef og arkæolog Claus Andreasen.

»Vi er i kapløb med klimaforandringerne. De stigende temperaturer vil få indflydelse på, hvad vi kan bevare af den grønlandske kulturarv. Vi skal finde ud af, hvilken stand møddingerne er i og samtidig skaffe os ny viden om historien,« siger han.

Ifølge Claus Andreasen skal arkæologer i gang med at undersøge de første køkkenmøddinger næste år. Formentlig vil de begynde med en mødding ved bopladsen Qajaa i Ilulissat-isfjorden på den grønlandske vestkyst.

»Den er ufattelig rig på genstande. Den indre del af møddingen er frosset til, men den ydre del er optøet og blottet,« fortæller Claus Andreasen.

Op til 4.500 år gamle
Møddingerne rummer bl.a. skind- og knoglerester, affald og andre former for spor. Tilsammen kan de være med til at tegne et endnu mere detaljeret billede af de grønlændere, der i sin tid holdt til i bebyggelserne omkring dem.

Møddingerne er op til 4.500 år gamle og stammer fra de første kulturer, Saqqaq-, Dorset- og Thule-kulturerne, der koloniserede Grønland fra det nordamerikanske kontinent. Møddingerne ligger spredt langs vestkysten fra Diskobugten op til Upernavik.

»Vi ved ikke, hvor mange møddinger der er,« tilføjer Claus Andreasen.

På samme måde vil arkæologerne gerne undersøge vikingebyen Vesterbygden i Godthåbsfjorden. Ifølge Claus Andreasen ligger Vesterbygden så tæt på indlandsisen, at kulturlagene endnu er intakte, men arkæologerne skal, som han siger, »have fundet ud af, hvad status er«.

Vikinger kom i 900-tallet
Vesterbygden var en af tre vikinge- eller nordbobosættelser i Grønland. Vesterbygden talte på et tidspunkt 90 større gårde og en lille håndfuld kirker. Vikingerne kom til Grønland i slutningen af 900-tallet, men godt 350 år senere måtte nordboerne, formentlig pga. klimatiske og miljømæssige forhold, opgive Vesterbygden.

De to andre nordbobosættelser var den store Østerbygden med knap 200 gårde og over ti kirker samt den lille Mellembygden, der kun bestod af nogle få gårde.

Klimatiske forandringer ser også ud til at påvirke tidlige bosættelser omkring Daneborg i det nordøstlige Grønland. Dog ikke fordi de bliver tøet op, men fordi der kommer mindre drivis ned fra Polarhavet. Dermed er der mindre is til at beskytte kulturlagene på kysten.

»Når drivisen forsvinder, bliver der åbent vand, og så får bølgerne frit spil til at erodere kysterne,« forklarer Claus Andreasen:

»Der sker dramatiske forandringer på nogle af de vigtige steder i Østgrønland. Det er overraskende, så hurtigt møddingerne drysser i havet.«