138 lande har underskrevet Københavnsaftale

Selv om langt over 100 lande nu officielt har tilsluttet sig Københavnsaftalen om verdens klima, så er landenes udmeldinger utilstrækkelige, siger FN.

Foto: OLIVIER MORIN

Der er nu bred global opbakning omkring det i øvrigt ret hule resultat af FN-klimakonferencen i København i december i fjor, den såkaldte Copenhagen Accord.

De Forenede Nationer meddelte således onsdag, at 111 lande samt hele EU, altså 138 lande i alt, har tilsluttet sig teksten, der blev udfærdiget i Bella Center af lande som USA, Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika.

Alle klodens største CO2-udledere har dermed bekræftet deres accept af aftalen, der imidlertid endnu ikke på nogen måde er juridisk bindende.

En central del af Copenhagen Accord er imidlertid, at landene anerkender det videnskabelige synspunkt, at den globale middeltemperatur ikke bør stige med mere end to grader i forhold til niveauet før industrialderens begyndelse. På nuværende tidspunkt er temperaturen steget ca. 0,75 grader.

Til gengæld pålægger aftalen ikke landene specifikke udledningsbegrænsninger på den korte bane, altså frem mod 2020. Den del er det helt op til de enkelte lande selv at finde svar på.

FNs afgående klimachef, hollænderen Yvo de Boer, er da heller ikke udelt tilfreds trods accept fra så mange af klodens nationer.

- Det er klart, at forpligtelserne på bordet er et vigtigt skridt frem mod målet om at begrænse væksten i udledningerne, men de er ikke i sig selv tilstrækkelige til at sikre en opvarmning på under to grader, siger han.

En anden vigtig del af Københavnsaftalen er en forpligtelse fra de rige landes side til at sikre i alt 30 mia. dollar i klimahjælp til de mest fattige og sårbare nationer i årene 2010-12 - et beløb, der skal hæves til mindst 100 mia. dollar om året fra 2020.

Yvo de Boer ser den ret brede tilslutning til aftalen som et godt grundlag for de videre globale forhandlinger frem mod den næste FN-klimakonference, COP16, i den mexicanske ferieby Cancun sidst på året.

Det anses dog ikke for sandsynligt, at Cancun-forhandlingerne vil munde ud i en bindende global klimaaftale. Den forventes tidligst at kunne blive effektueret i forlængelse af COP17-mødet om knap to år i Sydafrika.

Blandt de lande, der ikke har tilsluttet sig Copenhagen Accord, er en række store olieproducerende lande, herunder Saudi-Arabien, samt en række havvandstruede små ønationer, herunder Tuvalu i Stillehavet.