Det går godt i Danmark. Eller rettere, det går rigtig godt. Alle makroøkonomiske faktorer peger i den rigtige retning. Specielt har Danmark et velfungerende arbejdsmarked. En arbejdsløs dansker er eksempelvis fire gange så hurtig til at finde et nyt job som sin tyske modpart. Vi er i den gunstige situation, at vi kan koncentrere os om, hvordan vi også sikrer den fremtidige vækst. Den sikrer nemlig ikke sig selv.
Er der overhovedet grund til at være bekymret for fremtiden, fristes mange så til at spørge? Men selvom bekymringen og den dystre fremtid kan være svær at fåøje på, kan Danmark ikke tillade sig at hvile på laurbærrene i en verden, der konstant forandrer sig. For selv om det overordnet set går godt, kan vi stadig gøre det bedre. Vi ser særligt to muligheder for potentielle forbedringer. For det første ved at danske virksomheder bliver endnu bedre til at vokse og for det andet ved at øge produktiviteten i samfundet, altså den mængde en person formår at producere per arbejdstime. Og hvad mener vi så med det?
McKinsey & Co. har analyseret vækstskabelse i en lang række af verdens største virksomheder, herunder omkring 60 danske. Analyserne viser, at vækst er vigtig både for at overleve og for at skabe størst mulig værdi til aktionærerne. Virksomheder, der målt på omsætning ikke formår at vokse hurtigere end BNP, er 4 gange mere udsat for at gå konkurs eller blive opkøbt end virksomheder, der vokser mere end BNP. Samtidigt skaber hurtigt voksende virksomheder på lang sigt dobbelt så meget værdi for aktionærerne, som virksomheder med lav vækst.
Konklusionen for de danske virksomheder målt på de to parametre er meget positiv. Faktisk formår over 40 procent af danske virksomheder både at skabe høj omsætningsvækst og samtidig øge værdien for aktionærerne i samme takt. Til sammenligning mønstrer under en tredjedel af de amerikanske virksomheder samme præstation. Men selvom de danske virksomheder gør det godt, kan de gøre det endnu bedre.
Vores analyser viser, at virksomheder kan skabe vækst på tre parametre: ved køb og salg af virksomheder, ved aktivt at tilpasse porteføljen af forretningsaktiviteter så de er i de rigtige markeder på de rigtige tidspunkter, eller ved at tage markedsandele fra deres konkurrenter. Mange virksomheder har en tendens til at fokusere på særligt den sidste, men fordeler man virksomheders vækst på de tre parametre, viser det sig, at kun knap en tredjedel af succesfulde selskabers vækst skabes ved at tage markedsandele fra konkurrenterne. Mere end to tredjedele af selskabernes vækst skabes via køb og salg af virksomheder og ved at sørge for at være i de rigtige markeder på de rigtige tidspunkter.
Den viden bliver relevant, når vi kigger på toppen af danske virksomheder. Her viser det sig, at mere end 60 procent af virksomhederne kun aktivt vokser påén af ovennævnte tre vækstparametre. Med andre ord kan selv de bedste danske virksomheder lære at vokse endnu mere.
Som tidligere nævnt ser vi også et potentiale for at øge produktiviteten i samfundet. Danmark går en udvikling i møde med en stadig voksende andel af ældre i befolkningen. For at imødekomme den udvikling anbefaler Velfærdskommissionen en række tiltag, der skal sikre en holdbar udvikling i de offentlige budgetter og skatter. Men hvis Danmark om 20 år ønsker at være blandt verdens 5 mest produktive lande - og dermed også væsentligt rigere - kræver det mere end det.
Målt i perioden 1990-2005 er den danske produktivitet vokset med 1,7 procent om året. Her bliver Danmark overgået af lande som Sverige, Finland, England, Tyskland, Irland, USA m.fl., der alle viser årlige produktivitetsvækstrater på over 2 procent. Sagt med andre ord: Danmark forbedrer sig, men ikke så meget som de lande, vi ellers sammenligner os med.
Visse sektorer har et større forbedringspotentiale end andre, særligt de sektorer, der opererer på nationale markeder uden optimale konkurrencebetingelser. Eksempelvis udgør den offentlige sektor i Danmark en stor del af den danske økonomi. Forbedringer her vil derfor have stor betydning for den samlede danske økonomi.
I den offentlige sektor vil omkring 40 procent af de ansatte gå på pension før 2015, og selv hvis den offentlige sektor formår at tiltrække sin normale del af arbejdsstyrken, vil udviklingen resultere i, at færre hænder skal udføre det samme stykke arbejde. Den udfordring har kun én løsning: produktiviteten skal op. Og hvordan sker det så?
McKinsey Global Institutes analyser viser, at produktivitet fundamentalt set øges via øget konkurrence. Konkurrence skaber innovation i samfundet og får den til at sprede sig, hvilket fører til øget produktivitet. Ofte har den offentlige sektor øget produktiviteten ved at udsætte dele af den offentlige sektor for mere konkurrence, eksempelvis ved at privatisere offentlige selskaber eller udlicitere offentlige opgaver.
Privatisering og udlicitering er imidlertid ikke de eneste veje til at øge produktiviteten. En række eksempler peger på, at den offentlige sektor kan indfri et betragteligt potentiale ved at føre konkurrenceelementer og tankegange fra det private marked ind i selve den offentlige sektor. Ikke kun for at sænke omkostningerne, men lige så vigtigt for at øge kvaliteten og mængden af leverede ydelser. En række danske eksempler viser, at den offentlige sektor kan øge produktiviteten med 30-40 procent inden for tre områder: administration, indkøb og levering af selve ydelsen.
Så for at svare på det indledende spørgsmål, nej, bekymringen for den danske økonomi springer ikke i øjnene, men der er et klart potentiale for forbedringer. Og ønsker danskerne at være blandt verdens 5 mest produktive lande om 20 år, kræver det, at alle bidrager. Politikere bør fokusere på at skabe de bedst mulige rammebetingelser for frugtbar konkurrence i både den private og den offentlige sektor. Offentlige ledere bør tænke i nye baner for at forøge produktiviteten i den offentlige sektor og sidst, men ikke mindst, bør private ledere overveje aktivt at benytte sig af flest mulige vækstparametre.
Kronikken er et sammendrag af Martin Bailys præsentation på VL-døgnet.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
