Ny måde at stjæle biler på

De obligatoriske startspærrer har fået biltyvene til at tænke kreativt.

Det handler om at få fat i nøglen. Det er biltyves nye trick for at få fat i en funklende ny bil at køre væk i - som vel at mærke ikke er deres egen.

Antallet af biltyverier er dalet kraftigt siden 1996, og det har en ganske god forklaring. Ifølge Søren W. Rasmussen, der er redaktør på FDM's blad Motor, handler det om startspærren. Den blev obligatorisk i nye biler fra midten af 1990'erne.

Men at der stadig bliver stjålet omkring 4.000 biler i sidste kvartal har også en årsag. Nemlig, at biltyvene finder på nye metoder, når startspærren blokerer bilen tændingssystem.

- Det er klart, at det kaster nye former for tyveri af sig. Tyvene stjæler nøglen i ved at bryde ind i ejerens hus, siger Søren W. Rasmussen, som også nævner kopiering af nøgler og den mere fancy metode: At løfte bilen op på et fejeblad og køre afsted med den.