Nye regler for børnepenge og børneopsparing – det betyder de for familiens økonomi

I podcasten »Dine Penge« forklarer Ann Lehmann, forbrugerøkonom hos Nordea, hvad de nye regler for både børnepenge og børneopsparing betyder for den danske børnefamilie.

Sidste år blev det muligt at indbetale dobbelt så meget på børneopsparinger om året, ligesom den samlede beløbsgrænse blev hævet, så man kan give sine børn en økonomisk håndsrækning ind i voksenlivet på i alt 72.000 kroner plus potentielt afkast, som er skattefrit. Modelfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

Til næste år – mere specifikt 1. januar 2020 – træder nye børnepengeregler, som kommer til at berøre ca. 800.000 børnefamilier i Danmark, i kraft.

Hvor det i dag er kvinden, som i langt de fleste tilfælde får udbetalt hele børnechecken, betyder de nye regler, at børne- og ungeydelsen fremover skal fordeles ligeligt til forældrene, hvis de har delt forældremyndighed. I ca. 600.000 af børnefamilierne bor mor og far sammen, og reglerne vil derfor ikke have den store betydning, da pengene blot fordeles på to konti inden for samme husholdning.

»Men hvis vi ser på resten, som er familier bestående af én forælder – 150.000 af dem er enlige kvinder – så bliver 1. januar en lidt anden økonomisk virkelighed, hvor pengene bliver fordelt ligeligt, uanset hvor barnet har sin bopæl henne. Det handler om at ligestille mor og far,« lyder det fra forbrugerøkonom Ann Lehmann i podcasten »Dine Penge«.

 

Find alle episoder af podcasten »Dine Penge« i 24syv-appen via App Store, Google Play – og læs mere på berlingske.dk/podcast.

Hun råder de forældre, som er skilt og har indrettet deres økonomi efter de nuværende regler, til allerede nu at tænke over, hvordan en ny ordning skal løses, og dermed undgå konflikter om økonomien. Der er dog undtagelser i form af forældre med den fulde forældremyndighed, som derfor modtager den fulde ydelse, og forældre, der ikke bor sammen, kan også aktivt vælge, at hele ydelsen kun udbetales til én af dem.

Ud over den ligeligt fordelte udbetaling vil reglerne for aftrapning også ændres. Fremover vil aftrapningen altid ske på baggrund af individuelle indkomstforhold, og ægtepar vil derfor blive ligestillet med papirløse par.

»Danske forældre er så gode til at spare op til deres børn, men der er jo ikke nogle interessante renter at få på en børneopsparing i øjeblikket. Inflationen er meget højere end det afkast, man får, så veksler man ikke pengene til en fornuftig investering, får børnene ikke fuld glæde af de penge, man flittigt har sparet op til dem.«


Investér børneopsparingen

Derudover er der fra politisk side for første gang siden 1972 blevet skruet op for det beløb, man kan indbetale på en børneopsparing. Men ifølge Ann Lehmann er der mange forældre, som endnu ikke har opdaget de nye regler, hvor den årlige beløbsgrænse er blevet fordoblet fra 3.000 til 6.000 kroner, og det maksimale samlede indskud er forhøjet til 72.000 kroner. Dertil kommer også renter og evt. afkast, hvis man har valgt at investere opsparingen, hvilket forbrugerøkonomen i den grad anbefaler, at man gør:

»Danske forældre er så gode til at spare op til deres børn, men der er jo ikke nogle interessante renter at få på en børneopsparing i øjeblikket. Inflationen er meget højere end det afkast, man får, så veksler man ikke pengene til en fornuftig investering, får børnene ikke fuld glæde af de penge, man flittigt har sparet op til dem.«

Med investeringer følger også altid en risiko for værditab, men med et forløb på 21 år, bør afkastet ifølge fra Ann Lehmann som minimum ende med at være højere end inflationen. Hertil kommer også særlige regler for investeringer med børneopsparingsmidler.

»Der er krav om spredning og en regel om, at du højst kan have 20 procent af midlerne i ét værdipapir. Man har tænkt over, at det er barnets penge, og at de skal forvaltes fornuftigt,« forklarer hun.

Hvert barn må kun have én opsparing, og afkastet – hvad end det er fra renter eller aktier – er skattefrit for både barn og forældre. Pengene på opsparingen må komme fra både mor og far eller bedsteforældre, og opretter man børneopsparingen, når barnet bliver født, kan man tidligst hæve den, når barnet er fyldt 14 år, og senest, når barnet fylder 21 år.

»Min anbefaling er, at man binder pengene godt og længe, for jo ældre de (børnene, red.) bliver, desto mere fornuftige bliver de som regel,« lyder et af rådene fra Ann Lehmann.

Find alle episoder af podcasten »Dine Penge« i 24syv-appen via App Store, Google Play – og læs mere på berlingske.dk/podcast.