Netto har fået sin egen grædemur

Beboerne i Blågårds-kvarteret har spontant lavet en Grædemur ved den nu lukkede Netto-butik.

Nettos grædemur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Netto-butikken i Blågårds-kvarteret, der var genstand for vold mod personalet i den forløbne uge, er lukket midlertidigt.

Foran vinduerne er opsat træplader, hvor beboerne er begyndt at skrive spontane beskeder til Netto og personalet.

Det er bønskrifter om at genoptage arbejdet og få genåbnet butikken.

Se billedserien: »Netto - vi savner jer«

Blandt de skrevne beskeder er:

"Vi savner jer"

"Stakkels jer. Hilsen daglig tilfreds kunde."

"Red Netto"'

"I skal vide at vi forstår jer
men savner jer meget
Igen er det lykkedes  en lille
flok destruktive idioter at
ødelægge det for os alle andre
Håber I snart kommer tilbage."

"Kom tilbage
Der har været ballade
nok her omkring og I er
absolut savnet.
Både for jeres gode
service og tolerance.
En Netto-kunde."

"Mads og Majken
Vil have netto tilbage
Please."

"Nok er nok."

Den klassiske Grædemur findes i Jerusalem og er en del af det oprindelige 2. jødiske tempel, der blev bygget af Herodes den Store.