Nej tak til detailregulering

Politikerne skal passe på med at afgiftsstyre forbruget af tobak og madvarer

Giftskatter var for år tilbage et yndet ord i den politiske debat. Det er et praktisk begreb, der kort og godt dækker over alle de afgifter, vi skal betale for nogle af de nydelser, som strengt taget ikke er nødvendige for livets opretholdelse, men som på den anden side i små doser er med til at give tilværelsen et forsonligt skær. Giftskatterne dukkede op for snart 100 år siden og voksede i takt med, at den politiske vilje til at styre befolkningens forbrug blev stedse mere omsiggribende. Giftskatterne kom til at leve deres eget liv i den danske skattejungle, og der har i tidens løb næsten ingen grænser været for, hvilke varer som har været belagt med forbrugsdæmpende afgifter.

Hvis frie voksne mennesker ikke selv kan finde ud af at leve med et vist mådehold, må deres politiske repræsentanter overtage styringen. Det har været filosofien, og den har beklageligvis slået rod overalt i det politiske landskab.

Ingen taler længere om giftskatter. Men debatten om, hvordan man ved hjælp af afgifter kan styre befolkningens forbrugsmønster i en ønsket retning, lever i bedste velgående. Og i denne sommer dominerer den en betragtelig del af de traditionelle prøveballoner, som partierne sender til vejrs for at vejre folkestemningen.

For et par dage siden kunne man her i avisen læse, at Danmark har noget nær verdensrekord i dødsfald som følge af kræft, og at rygning er den altafgørende synder. 13.000 danskere dør hvert år af tobaksrelaterede sygdomme.

En fremtrædende repræsentant for Kræftens Bekæmpelse har foreslået at fordoble skatten på tobak for på den måde at minimere forbruget. Emnet er alvorligt, og på et givet tidspunkt er det meget sandsynligt, at en afgiftsstigning vil være en rigtig disposition. Men vi advarer imod overilede beslutninger. Om to uger træder de nye regler for rygning i det offentlige rum i kraft, og det er rimeligt at afvente, hvad de betyder for det generelle forbrug.

Dertil kommer, at danske afgifter nødvendigvis må være nogenlunde på linje med afgifterne i Sverige og Tyskland for at undgå uhæmmet grænsehandel.

Fedme er en anden af de alvorlige lidelser, der er en konsekvens af vores livsstil. Vi ved notorisk, at en stor del af befolkningen spiser usundt og dagligt optager flere kalorier, end de forbrænder. Det foreslår enkelte repræsentanter fra Venstre og Konservative at gøre noget ved, og midlet skal være lavere afgifter på udvalgte fødevarer.

Også det vil vi advare imod, for det vil give anledning til en helt ustyrlig diskussion, når der skal træffes grænser mellem produkter, der er meget sunde og mindre sunde. For slet ikke at tale om dem, der har en god virkning for helbredet i relativt små mængder, og en dårlig virkning i store mængder. Folk må selv vælge.

Politikerne skal i det hele taget være varsomme med at gøre forsøg på at detailstyre vores frie forbrugsmønster.