Ytringsfrihedens nye coach

Nils Bernstein har før formandskabet i den nye kommission, der skal udstikke rammerne for den frie debat, klaret udfordringer i både Statsministeriet og Nationalbanken.

03NAVnils-bernstein-091957.jpg
Nils Bernstein nåede til tops flere steder i den offentlige administration. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Han har haft godt styr på det, Nils Bernstein, hvad enten han har stået for sin selvkomponerede uortodokse uddannelse, Statsministeriets magtfulde departement og i chefjobbet i Nationalbanken som kronens vogter. Eller med hånden på roret i sin elskede motorsejler Freja, når han styrer sundet ud.

Efter et par år at puste ud i – og hvor han fejrede guldbryllup med sin Ulla - ser han nu som 75-årig i morgen frem til en ny opgave som skipper: At styre også den ny ytringsfrihedskommission, han nylig er blevet formand for, sikkert i havn.

»Jeg glæder mig, for det er meget spændende og overordentlig relevant i den aktuelle debat om ytringsfrihedens rammer. Og der er mange kløgtige folk om bord.«

Nils Bernstein har altid været driftssikker i det upolitiske embedsværk. Men vagtmesterens søn fra Sundholm, Amagers anstalt for skæve eksistenser, begyndte 16 år gammel som elektromekanikerlærling.

Her forsvandt skoletrætheden. Om aftenen gik han på studenterkursus, og kunne derfor samtidig med svendebrevet begynde polit-studiet på Københavns Universitet. Mens han i ferierne tjente bl.a. som flymekaniker hos SAS.

Med håndens og åndens arbejde smukt forenet blev han kandidat og røg direkte i Finansministeriet, tog en tur omkring Washington, blev sekretær og taleskriver i de hårde økonomiske år for ministeren Knud Heinesen (S) – og var med til at kigge mod afgrundens rand.

»Som kontorchef i Budgetdepartementet fik jeg en unik læremester i den begavede Erik Ib Schmidt, som stod for perspektivplanlægningen for den offentlige sektor.«

Med Schlüter-regeringens overtagelse meldte statsministeren en dag med et glimt i øjet: »Regeringen har i dag udnævnt elektromekaniker Niels Bernstein til ny chef for Budgetdepartementet.«

Hurtigt efter fulgte chefjobbene i Landbrugsministeriet, »det nærmeste, jeg kom min barndoms drøm om at blive landmand«, og endelig som departementschef i Statsministeriet, hvor han ryddede op og fik tilnavnet »smiling killer«. Men smilet brugtes også, når der skulle stilles op til offentlig kritik.

Det blev ti år i begivenhedernes centrum, hvor Bernstein pudsigt nok fik taget livtag med en speciel ytringsfrihed, Dronningens. Da regenten skulle hilse Letlands præsident velkommen, fik Bernstein i sidste øjeblik slettet nogle sætninger i talepapiret om et dansk ønske om at få Letland med i NATO og EU. Men det urettedede talepapir var i forvejen givet til pressen.

»Ja, det var lidt klodset; jeg skulle nok have ladet være, selv om jeg havde ret.«

Nils Bernsteins slutsten i karrieren som Nationalbankens chef blev til otte år med en af en af de alvorligste kriser i næsten 100 år. Han blev kritiseret for ikke at have advaret om faren i tide, men mener at have gjort det, uden at politikerne havde lyttet.

Men midt i stormen viste Bernstein med sin kløgt og kølighed at være helt afgørende for, at kongeriget ikke brød sammen under den verdensomspændende finanskrise.

Det nye formandsjob vælter næppe familieprogrammet i lejligheden på Grønningen eller i sommerhuset i Asserbo med børn og snart fire børnebørn. Og der er stadig nok at lave med håndens arbejde.