Viceværten er rykket til Berlin

I 00erne var scenografen Christian Friedländer med til at forynge dansk scenekunst. I dag skaber han scenografi til store operascener over hele Europa.

Scenograf Christian Friedländer har de senere år arbejdet mest i udlandet. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg ved ikke, om jeg har spist flere gulerødder end andre, men jeg har en skærpet visuel sans, der er en styrke i mit arbejde. Privat er det lidt besværligt, for jeg får ofte at vide, at jeg ikke må stirre sådan på andre mennesker.«

Sådan sagde scenografen Christian Friedländer til Berlingske, da han i 2008 skabte scenografien til »Hamlet«, som var det ny Skuespilhus’ åbningsforestilling.

Nu kommer det jo ikke bag på nogen, at netop en scenograf er særlig visuel, men har man set nogle af Christian Friedländers scenografier, så ved man, at han har en billedkunstners skarpe øjne og en scenografisk fantasi ud over det sædvanlige.

Fra midten af 90erne og op gennem 00erne var han med til at forny den danske scenkunst. Sammen med prominente instruktører skabte han visuelle udtryk – smukke, spektakulære og minimalistiske – som fik teatergængerne til at spærre øjnene op. Bl.a. på Østre Gasværk Teater, Det Kgl. Teater, Teater Grob og Betty Nansen Teatret. Også under åben himmel har han skabt scenerum, som har næret publikums illusioner om at være et andet sted og i en anden tid. Det skete bl.a., da han for Det Kgl. Teater lavede scenografien til »Ivanhoe« i Ulvedalene i Dyrehaven nord for København. Her fik den ikke for lidt med borge, riddere og røvere.

»Jeg tror, min styrke er, at jeg er nysgerrig og ikke særlig autoritetstro. Jeg er ikke som mange andre scenografer uddannet på Teaterskolen, men på Danmarks Designskole, så jeg er ikke skolet i den traditionelle teatertradition, hvilket gør, at min tilgang er en anden. På Designskolen havde jeg f.eks. tekstil som fag og blev introduceret i møbeldesign, grafik og beklædning. Jeg tror, det har været med til at skærpe mine sanser i forhold til at fokusere på konceptet, ideen og udformningen mere end på teatertraditioner,« sagde han i interviewet i Berlingske.

2004-2007 var han sammen med instruktøren Tue Biering leder af Det Kgl. Teaters afdeling i Adelgade, Turbinehallerne. Selv kaldte de sig viceværter, og målet var at tiltrække et yngre teaterpublikum med en blanding af eksperimenterende forestillinger, bl.a. en soap-føljeton, fester og billige drinks.

Siden 2013, hvor han skabte scenografi til »Onde Ånder« på Det Kgl. Teater, instrueret af Alexander Mørk Eidem, har han udelukkende arbejdet som teater- og operascenograf på store scener rundt i Europa. Det er sket med base fra Berlin og i tæt parløb med den tyske instruktør David Marton. Blandt flere kan nævnes »Pelleas og Melisande« på Volksbühne i Berlin, »Figaros Hochzeit« på Münchner Kammerspiele, »Damnation de Faust« på Opera de Lyon, »Capriccio« på Opera de Lyon og Opera La Monnaie i Bruxelles samt to Mozart-operaer på Operaen i Oslo.

Til efteråret er han tilbage i Danmark med en produktion på Teater Republique i København.