Vi må ikke trampe det ned, vi vil forsvare

Den juridiske nestor Ole Espersen mener, at vi bør fire lidt på terrorlovgivningen. Og mindes dengang hver købstad havde politistation og domhus med samfundsmiljø.

Foto: Claus Snejbjerg Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Terrorangrebet i USA 11. september 2001 udløste en forståelig stramning af lovgivningen i de vestlige samfund, også herhjemme.

»Men det skete i en frygtbaseret atmosfære lidt præget af panik og ikke alt blev gennemtænkt,« siger den juridiske nestor, Ole Espersen.

»Derfor er det godt, at en længe krævet evaluering nu omsider sker i en kommission, som forhåbentlig har fart på. Så vi ikke ret meget længere i vor iver kommer til at træde de demokratiske værdier ned, som vi helst vil forsvare, bl.a. ytringsfriheden og den personlige frihed. Vi bør fire lidt.«

20. december fylder han 80, og han har stadig sin ungdoms drive i sig og taler med den vægt, han har som formand for og medstifter af Retssikkerhedsfonden på Nytorv – og med erfaringen fra et langt liv som professor og dr.jur. i statsforretningsret, folketingsmedlem (S) og justitsminister, medlem af EU-Parlamentet, som østersørådskommissær, formand for rehabiliteringscentret RTC og mange flere poster i ind- og udland. Hvem kan matche den buket?

Ole Espersen havde ikke lyst til at overtage den fædrene gård i Nylars, valgte den akademiske vej og arbejdede sig op fra bunden i Justitsministeriet, bl.a. med den obligatoriske praktiktid i provinsen. For Espersens vedkommende som fuldmægtig hos marskens sherif og legende, politimester Erik Bøving i Tønder.

»Sikke et miljø der var dengang på en mindre købstads politistation og domhus. Man var i daglig nær kontakt med alle befolkningslag og fik tingene til at køre. Nu er alt det rationaliseret væk i større enheder, og det er aldeles ikke blevet billigere for samfundet – ak ja.«

Ole Espersen har været en del i medierne i forbindelse med kommissionsrapporten om PET. Den bekom ham vel, siger han, men indeholder også overraskelser over, hvor meget hemmeligt, han har været med i uden at have vidst det.

Frihed fra himlen

Fra det store til det små, som det nylig blev fortalt i Bornholms Tidende, fordi øens politifolk i 1982 standsede en gruppe franskmænd i at sende 10.000 balloner fra stranden som frihedsbudskaber til Polen. Bare rolig, svarede de indfødte. En opringning på bornholmsk til Ole Espersen, der som justitsminister besøgte Helsinki, var nok. Så gav justitsen ordre til politiet i Rønne: Lad dem sende resten af ballonerne i fred. Dét imponerede franskmændene.

Ole Espersen synes efter sit CV at dømme at have haft medvind i det meste af sin karriere. Mens han som samfundsdebattør har prøvet hård modvind. Fænomenet rygvind dyrker han på sine oplevelser i klippeøens natur. Han tager gerne cyklen med i bussen i modvindsretningen – så går det let hjemad på to hjul til fru Birgit, diamantbrud næste år.

Man inviterer ikke gæster til øen midt i vinteren: den store fest må vente til sommer. Fødselsdag i Rønne med de fire børn og svigerbørn samt fire børnebørn – til yndlingsmåltidet tapas.Hvorfor ikke den legendariske bornholmersildemad »Sol over Gudhjem«?

»Hør her, som dreng hjemme på gården var det min opgave at samle æg, som jeg fik en øre for stykket. Og det var ikke sjovt, for æggene lå møgbeskidte rundt omkring. Så jeg havde ikke lyst til dem i ukogt tilstand, og det er da siden lykkedes mig livet igennem at undgå den gule rå blomme.«