Hun er født i det britiske koloniriges aftenstund, på en teplantage i Indien, og hun er født dengang, britisk filmindustri stadig kunne stå på egne ben.

Julie Christie har en magisk udstråling, der har vist sig at være langtidsholdbar. Samtidig har hun formået at vælge sine film med omhu, så hendes karriere næsten kun består af kvalitetsfilm.

Christie blev uddannet i England, hvortil hun flyttede ret tidligt. Hun var tilsyneladende ikke noget nemt barn, for hun blev smidt ud af to skoler. Men skolegang fik hun, og som teenager gik hun på Wycombe Court School, hvor hun spillede med i et Shaw-skuespil. Senere gik hun på Central School of Speech and Drama i London.

Skuespilkarrieren kom tidligt på skinner. Hun blev allerede professionel i 1957, da hun var med i BBC-serien »A for Andromeda«. I 1961 var hun tæt på at blive Bond-pige i »Dr. No«, men produceren Albert R. Broccoli mente ikke, at hun var helt egnet til rollen.

Gennembruddet på film kom med John Schlesingers »Billy Løgneren« i 1963, og blot to år senere fik hun en Oscar for sin rolle i samme instruktørs »Darling«, hvor hun spillede rollen som modellen med en anløben moral.

Der var flere film ind imellem, men verdensberømmelsen kom med rollen som elskerinden, Lara, i »Dr. Zivago«, der nærmest kom til at stå som et monument i filmindustrien. Den er stadig den ottende mest indtjenende film, hvis man tager højde for inflation.

Det var også i de år, hun medvirkede i Francois Truffauts fremtidsfilm »Fahrenheit 451«, John Schlesingers »Fjernt fra verdens vrimmel«, »Petulia« med George C. Scott, Robert Altmans utraditionelle western »McCabe & Mrs. Miller«, der på dansk hedder »Vestens syndige par«, Joseph Loseys filosofiske »Sendebudet« og endelig Nicolas Roegs »Rødt chok« , hvor arkitekten Baxter (Donald Sutherland) og hans kone (Julie Christie) mister deres datter ved en drukneulykke, og det kuldkaster deres liv. På en arbejdsrejse til Venedig opdager Baxter, at han er blevet synsk. »Rødt chok« er en intelligent psykologisk gyser.

I både »Vestens syndige par« og »Shampoo« fra 1975 spillede hun sammen med Warren Beatty, og de to havde et syv år langt forhold, hvor Julie Christie satte karrieren på pause.

Undervejs sagde hun nej til flere roller blandt andet i »Rosemarys baby«, »Chinatown« og »The Godfather«. Hun var simpelthen blevet træt af Hollywood og dens måde at sniffe og overforbruge på.

Selv hader hun at overforbruge måske som en følge af opvæksten i et knapt samfund efter krigen, har hun senere fortalt. Eksempelvis sagde hun til den britiske avis, Express, at mens alle andre i Hollywood brugte tørretumblere, så hængte hun stadig sit vasketøj ud til tørre, fordi det ikke kostede energi.

Hun kom dog tilbage til lærredet som dronning Gertrud i Kenneth Branaghs ambitiøse filmatisering af »Hamlet« i 1996 og spillede over for Nick Nolte i ægteskabsdramaet »Afterglow«.

Det er også blevet til roller i »Harry Potter og fangen fra Azkaban«, »Troy« m.fl. Desuden lod hun sig overtale til at spille hovedrollen i skuespilleren og instruktøren, Sarah Polleys, »Away from Her«, der handler om kærligheden i en Alzheimers-ramt kvinde.

Sarah Polley havde skrevet manuskriptet med Julie Christie for øje, men måtte bestorme hende flere gange for at få hende til at sige ja.

»Jeg kan ikke forestille mig andre i rollen. Hun har en nærmest magisk, flygtig kvalitet over sig. Det ene øjeblik er hun tilstedeværende og nysgerrig og helt utrolig til éns rådighed, det næste øjeblik er hun forsvundet, og så er hun tilbage og til stede igen. Det er det, der gør hende så magisk på lærredet, og jeg kender ikke andre, der har den egenskab. Og den var nødvendig for den her rolle,« fortalte Sarah Polley til Berlingske.

Siden 1979 har Christie været sammen med journalisten Duncan Campbell. Ved siden af skuespillerlivet har hun i en årrække været aktiv inden for dyrebeskyttelse og politik.