Verdensstjernen

Olafur Eliasson blev på få år anerkendt i kunstverdenen og siden berømt i resten af verden. Sin status bruger han blandt andet til at diskutere klimaforandringer og skaffe lys til dem, der ikke har adgang til elektricitet. 15. februar bliver han 50 år.

Olafur Eliasson i Berlin - han blev afvist første gang, han søgte optagelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Foto: Tobias Schwarz/AFP/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Olafur Eliasson! Navnet på både en person og på et internationalt varemærke.

På den ene side et menneske der er venligt, imødekommende og privat. På den anden side en billedkunstner der har udstillet på verdens førende museer, gennemført utrolige skulpturprojekter og takket være sin berømmelse kan få mange af denne verdens mægtige i tale. Det sidste har især betydning for ham, når han gerne vil drøfte klimaforandringer, eller hans og hustruen, Mariannes, indsats for forældreløse børn i Afrika eller arbejdet for at udbrede den lille selvopladelige lampe, »Little Sun«, så mange steder som muligt. I den rige verden som et designikon og i den fattige som et middel til at skaffe lys de steder, hvor en stikkontakt ikke er en selvfølgelighed.

Det er ifølge Olafur Eliasson vilkåret for 1,6 mia. mennesker, så »Little Sun« er et forsøg på at gøre noget lavpraktisk. I de fattige lande sælges »Little Sun« til distributører for seks dollars med en anbefaling om at videresælge lampen, der får sit lys gennem solbatterier, for det dobbelte. Eller hvad konkurrencesituationen nu tillader. Hos os er den noget dyrere.

Solen og lyset i det hele taget er – sammen med synet – et gennemgående arbejdsredskab eller undersøgelsesområde for Olafur Eliasson. I Tate Modern i London installerede han en kunstig sol, der blev set af et par millioner mennesker. Til Aarhus har han skabt et vartegn for byen på kunstmuseets tag – og går man rundt i »Your Rainbow Panorama«, ser man omgivelserne på en ny måde. Mange af Olafur Eliassons skulpturer er en slags synsmaskiner, der minder om, at øjet kan være bedragerisk, og at alting afhænger af, hvordan man ser på det. Også ideologiske forestillinger.

Til Kunstmuseet Arken skabte han et langt passageværk fyldt med tåge, der blandt andet handlede om, hvilke sanser, der træder i stedet for synet. I det hele taget er Olafur Eliasson en sanselig minimalist, der med få greb skaber store oplevelser. Et rum med mos og en vidunderlig duft af natur. Muligheden for at gå gennem en regnbue skabt af kunstig regn. En flod midlertidigt forandret gennem farver – eller de store kunstige vandfald, han skabte til New York.

Olafur Eliasson blev afvist, første gang han søgte optagelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Det var også nogle skrækkelige billeder, har han fortalt. Men så satte han sig ned og og læste nogle bøger og fandt ud af, hvad Akademiet gik ud på i 1990erne, og så blev han optaget. Sideløbende begyndte han at arbejde for gallerier for at finde ud af, hvordan kunstverdenen fungerer, og det førte ham i næste omgang til Köln og det benhårde kunstliv i den vigtige tyske kunstmetropol. Siden er det gået stærkt.

Blå bog

Olafur Eliasson blev uddannet på Kunstakademiet 1989-95.

I 1995 åbner han et værksted i Berlin. Beslutningen om også at bo og arbejde i Berlin får betydning for adskillige andre, yngre danske billedkunstnere.

Olafur Eliasson repræsenterede Danmark ved biennalen i Venedig i 2003.

I flere omgange har Olafur Eliasson arbejdet tæt sammen med arkitekter. For eksempel med Henning Larsen Architects om et koncerthus til Reykjavik.

Olafur Eliasson er repræsenteret på en lang række kunstmuseer i ind- og udland.