Verdens bedste tennisspiller

Andy Murray er en enestående tennisspiller, men også en stjerne uden den udstråling, som behager et stort publikum. I 1996 overlevede han skolemassakren i Dunblane i Skotland.

Andy Murray mangler udstråling i forhold til kollegerne i toptennis. Foto: Toni Albir/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2015 interviewede BBC tennisstjernen Andy Murray om den frygtelige massakre, der 13. marts 1996 ramte en skole i den skotske by Dunblane.

Både den dengang otteårige Andy Murray og hans storebror Jamie overlevede forbrydelsen, hvor butiksejeren og spejderlederen Thomas Hamilton skød 16 elever og en lærer, inden han tog sit eget liv.

»Det, der skete, er noget, jeg aldrig har talt om, siden jeg begyndte at spille på touren,« sagde Andy Murray, inden han med tårer i øjnene og en klump i halsen måtte holde pause i interviewet, der var beregnet til en dokumentarfilm om tennisstjernen, som lige nu topper verdensranglisten.

I sin selvbiografi »Hitting Back« har han fortalt, at han selv var med i den ungdomsgruppe, som Thomas Hamilton var leder for, og at Andys mor flere gange gav Hamilton et lift i hjemme i barndomsbyen Dunblane, men den traumatiske begivenhed har dog ikke hindret ham i at mobilisere den styrke og kampgejst både mentalt og fysisk, som det kræver at tilhøre verdenseliten i tennis.

Allerede som treårig fik han en tennisketcher i hånden, og talentet var tidligt åbenlyst. Som otte-årig vandt han en regional turnering for voksne, og i teenageårene vandt han en række vigtige turneringer, bl.a. den prestigefyldte Orange Bowl.

I 2005 blev han som 18-årig professionel, og allerede to år senere var han på verdenselitens top 10. I 2013 vandt han Wibledon og blev dermed den første brite, der vandt den traditionsrige Grand Slam-turnering i herresingle siden 1936 – til briternes begejstring. Han gentog succesen i 2016, og hertil kommer en række andre fremtrædende sejre, bl.a. US Open i 2012.

Tennis har gjort ham rig. Ifølge Wikipedia har de mange turneringer indbragt ikke mindre end 60 millioner dollar, hvilket svarer til ca. 400 millioner kroner.

Til trods for succesen har Andy Murray, der spiller med en intens koncentration og udstråler en enorm vilje til sejr, aldrig opnået bred popularitet. Det er han for anonym, sky og kantet til. »Murray er ikke naturlig foran et kamera. Han har ikke den karismatiske udstråling, som man ser hos Novak Djokovic (som Murray slog i Wibledon-finalen i 2013, red.), det gode udseende som Roger Federer eller underdog-udstrålingen som Tim Henman. For den almindelige tilskuer er han en vranten skotte, der surmuler på banen, selv når han vinder,« har Sunday Express skrevet om ham. Det er en ond karakteristik, som nok rummer en vis sandhed, men ikke er hele sandheden, hvilket interviewet om skolemassakren viser.

Talent og træning er vejen til succes, men der er altid flere årsager til den enorme sejrsvilje, som bringer sportsfolk til tops. Tennisstjernen André Agassi har f.eks. fortalt, hvordan hans forældres enorme ambitioner på sønnens vegne og det træningspres, de lagde på ham, var med til at pace ham frem. Andy Murray har også berettet om en interessant årsag til sin succes. Hans forældre blev skilt, da han var ti år, og det er, har han fortalt, årsagen til hans benhårde konkurrencementalitet. Som sagt: Titlen på hans selvbiografi er »Hitting Back«.