Velsmagen overgiver sig ikke

Michel Michaud er kokken, der indførte det franske gourmetkøkken i Danmark, og han har ingen planer om at trække sig tilbage.

Foto: Jesper Rais
Læs mere
Fold sammen

De fleste danske kokke søger væk fra restaurantkøkkenerne, før de bliver 35, og praktisk talt ingen rører i gryderne længere, når de har nået efterlønsalderen. Således havde alle forventet, at det var for at gå på pension, at Michel Michaud i 2014 forlod Ruths Hotel i Skagen, hvor han i ti år som køkkenchef havde stået i spidsen for genfødslen af det gamle badehotel. Men selv om Michaud på det tidspunkt havde passeret pensionsalderen med flere år, poppede han snart op igen som køkkenchef, først på Molskroens Strandhotel og senere også selve kroen.

»Hvad skulle jeg ellers lave?« svarede Michaud, som altid er 100 procent ærlig, da jeg spurgte ham, hvorfor han ikke bare nød sit otium, lige som alle andre i Danmark – eller for den sags skyld Frankrig, hvor pensionsalderen er 60 år.

At kokkerere er simpelthen et grundvilkår for Michel Michaud, det er selve grunden til, at han er blevet sat i verden. Det er næsten ikke til at begribe, at den franske kok har gjort sig gældende i dansk gastronomi i hele 45 år. Ikke mindst har Michaud en betydelig aktie i starten af den gastronomiske vækkelse af vores kongerige, som siden har medført stor international anerkendelse.

I 1971 trak Grønlykkefamilien den i Cognac fødte kok til landet og installerede ham som køkkenchef på Falsled Kro på Fyn, der siden er gået over i danmarkshistorien, som landets første ægte gourmetrestaurant. Fem år senere gentog sceneriet sig, da Grønlykkerne åbnede Kong Hans i København, ligeledes med Michaud bag gryderne.

Efter en periode på fem år hjemme i Frankrig, hvor Michaud åbnede egen restaurant i Condom, trak Danmark igen i den rastløse kok: Først Søllerød Kro og siden Michauds egen restaurant, Marie Louise i Odense, som han sammen med hustruen Annick drev i hele 13 år – indtil turen gik til Skagen.

Selv lægger Michaud ikke skjul på, at hans køkken aldrig har været særlig sofistikeret. Michauds force er den rene, koncentrerede velsmag, opnået gennem præcist kokkehåndværk og ved at insistere på ultimative råvarer. Michaud har aldrig været til overpyntede tallerkener og komplicerede anretninger, hvor gæsten ikke kan gennemskue hvilken råvare, der indtager hovedrollen.

Således har han heller aldrig haft meget til overs for den bølge af skum og gelé, som fra omkring årtusindskiftet væltede ind over grænserne fra elBulli og omegn.

Og skulle man finde på at spørge, om ikke 70-årsdagen ville være en oplagt anledning til at trække sig endeligt tilbage, er svaret klart nej: Michel Michaud går netop og pusler med forskellige idéer, som forhåbentlig bliver til gastronomi i løbet af det kommende år.