Vellidt af alle

Den norske politiker og forfatter Lars Roar Langslet, er død, 79 år.

Den norske politiker og forfatter  Lars Roar Langslet.    Foto: Tor G. Stenersen
Læs mere
Fold sammen

Den norske politiker og forfatter Lars Roar Langslet døde i går morges efter lang tids svær sygdom, som han omgivet af sine nærmeste venner tog med stoisk ro og dyb katolsk tro. Dermed mistede Norden en af sine fineste personligheder. Siden begyndelsen af 1960erne, har han med sine formuleringer om en moderne konservatisme og sit dybe kendskab til konservatismens rødder inspireret konservative i hele Norden. Han redigerede dengang det konservative tidsskrift Minerva og tog som en af de første fat i den unge Karl Marx med bogen »Den unge Karl Marx og menneskets fremmedgørelse« (1963), hvorefter han i 1965 udsendte bogen »Konservatismen fra Hume til i dag«. I den formulerede han den moderne konservatisme ved at præcisere, at den ikke bare ville bevare, men også forny: »Man må beskytte og udbygge det, som allerede findes … og skabe nyt, hvor det er hensigtsmæssigt«. Konservatismen er ikke bare en mellemposition mellem socialisme og liberalisme, men en særlig politisk filosofi og idé, præciserede han: »En konservatisme som bare er holdning uden noget stabilt idéindhold, ville være prisgivet alle slags svingninger og let blive bytte for relativisme«, hvorefter han betonede konservatismens sociale ansvar, fremhævede statens rolle i det moderne samfund og formulerede balancen mellem frihed og ansvar, for »frihed betyder ikke total uafhængighed«.

Lars Roar Langslet blev født i 1936 og kom i Stortinget i 1969. Han var minister for kultur og videnskab 1981-1986. I den periode brød han f.eks. NRKs monopol ved at åbne for lokalradioer. Han forlod Stortinget i 1989 for at hellige sig sit forfatterskab, der bl.a. kom til at omfatte glimrende bøger om Petter Dass, Ludvig Holberg, Henrik Ibsen, Knut Hamsun, Christian IV og Christian VIII. Han var så respekteret og velanskrevet i norsk kulturliv, at han 1995-2011 stod i spidsen for Det Norske Akademi. For sin indsats for både norsk og dansk kultur blev han kommandør af såvel den norske St. Olavs orden som den danske Dannebrogsorden.

Dette vidtfavnende åndsmenneske kunne i enestående grad både handle, tænke og skrive. Han var et stille og meget tænksomt gemyt, som grundigt overvejede sine ord, før han talte. Han var et enestående stort og varmt menneske. Efter at han en dag i 1977 havde sat mig ind i en taxa fra Stortinget, opdagede chaufføren ham og sagde: »Han er en fin fyr«. Lars Roar Langslet var nemlig vellidt af alle og nød stor respekt i alle kredse, fordi man vidste, at her skrev og talte et ærligt menneske med stor viden og helt gennemtænkte tanker.

Lars Roar Langslets sidste bog hed »Søgelys« og slutter med et kapitel om døden. Som dybt troende katolik frygtede han den ikke. Han havde skrevet en salme om døden, hvis første vers lyder: »Engang skal mørket vige og lyset vælde frem, / af glansen om Guds rige, det ny´ Jerusalem. / Herolden, Herrens vægter, skal bryde gravens segl, / og alle Jordens slægter står op i klarheds spejl«. For ham var religionen en uadskillelig del af konservatismen, for, som han skrev i Konservatismen fra Hume til i dag: »Den, som spørger efter den dybere begrundelse for konservatismens standpunkter i den konkrete politik, vil før eller siden støde på det religiøse spørgsmål, som hverken statslig tvang eller dvask bedsteborgerlighed har magtet at fjerne fra menneskets bevidsthed«. Hans tanker og værker vil leve videre.