Velfærdens fortræffelige fortæller

Den røde tråd i Anders Bodelsens forfatterskab er mennesket i velfærdsstaten på godt og ondt, mens gode tider blev bedre.

Forfatter Anders Bodelsen fylder 80 år i dag. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2017 Fold sammen
Læs mere

Husker du Anders Bodelsen? Ja, undskyld vi spørger, men det er et stykke tid siden, han sidst har udgivet noget. Det var i 2009. Det var novellesamlingen »Varm luft«. En fin samling tekster, typisk for denne fortræffelige realist og samtidsskildrer, men også den første bog fra Anders Bodelsens hånd efter en pause på 12 år. Og altså foreløbig også den sidste.

I morgen fylder forfatteren 80 år, og hvis han er holdt op med at skrive bøger, så må man som fan beklage det, men samtidig glæde sig over, at forfatterskabet jo stadig findes derude. Fra debuten i 1959 med studenterromanen »De lyse nætters tid« over den satiriske roman »Villa Sunset« til de fremragende thrillere »Tænk på et tal« og »Hændeligt uheld« fra sidst i 1960erne, der også var Anders Bodelsens store gennembrud til de mange læsere og stadig noget af det fineste på dansk inden for deres genre.

Taler man Anders Bodelsen bliver man også nødt til at nævne sådan noget som roman »Bevisets stilling« fra 1973, der er inspireret af virkelige hændelser omkring en taxichaffør, der anklages for mord på en pige, og fremtidsromanen »Frysepunktet« fra 1969, hvor en ung mand med uhelbredelig kræft får tilbudt at blive frosset ned med henblik på måske en dag at kunne blive genoplivet og helbredt.

En særlig position i forfatterskabet indtager romanen »Straus« (1971) som er en vidunderligt skarp og morsom og formmæssigt eksperimenterende nøgleroman om en forfatter (Bodelsen selv?), der er meget træt af altid at være nummer to i forhold til en anden forfatter (Klaus Rifbjerg?).

Den røde tråd

En rød tråd i Anders Bodelsens forfatterskab er mennesket i velfærdsstaten på godt og ondt. Eller man kan sige, at meget af det bedste, Anders Bodelsen har skrevet, er skrevet af en forfatter, der var en del af og oplevede og lod sig inspirere af det velfærdssamfund, der opstod og udviklede sig sideløbende med, at han selv skrev, og som han vist altid grundlæggende har sympatiseret med.

Gode tider blev bedre, men eksistentiel og anden angst slipper man ikke sådan lige af med. Det har Anders Bodelsen beskrevet bedre end de fleste.

Ved siden af sit forfatterskab var Anders Bodelsen i mange år en flittig og respekteret skribent i dagspressen, først ved Ekstra Bladet, Aktuelt og Berlingske Aftenavis, senere, midt i 1960erne, som en betydelig filmkritiker ved Information og fra 1967 som tilknyttet Politiken, hvor han både anmeldte film, bøger og TV.