USS Nautilus sejler under Nordpolen

Læs mere
Fold sammen

På denne dag for 58 år siden passerede verdens første atomubåd, amerikanske USS Nautilus, under den geografiske Nordpol.

Ideen om at sejle under Nordpolen var ikke ny i 1958, men på det tidspunkt var teknikken i kraft af en atomubåd til stede. USS Nautilus blev bygget i 1954, og kunne i modsætning til traditionelle ubåde forblive neddykket i meget lang tid. Almindelige ubåde bruger dieselmotorer, og de skal bruge meget ilt til forbrændingen, mens en atomubåd ikke skal bruge ilt til fremdriften overhovedet. Atomreaktoren opvarmer vand, og motorer kører på damp.

På ubådens første rigtige tur i 1955 sejlede den 1.381 sømil neddykket, hvilket svarer til omkring 2.500 kilometer. Til turen under Nordpolen, der var en halv gang længere, var der 116 personer ombord, der blev sejlet i en dybde på 500 fod (166 meter), og hele turen varede, fra ubåden dykkede ned til den kom op igen, 96 timer.

USS Nautilus viste sig at være et særdeles driftsikkert fartøj, og dannede forbillede for kommende ubåde. Da den første atomubåd gik på pension i 1980 efter 25 års tjeneste, havde den tilbagelagt over 500.000 sømil, hvilket nærmer sig en million kilometer.

Ubåden har siden 1986 været udstillet på Submarine Force Museum i Groton, Connecticut, USA.