Usædvanlig vej til tekstilerne

70 år: Væveren Inge Alifrangis skabte overblik over fremtrædende danske vævere og deres værker

Inge Alifrangis, væver, Gilleleje, fylder i morgen 70 år.

Vejen til væven og bolig i beklædningstekstilerne gik via en læreplads som snedker i Paris.

Den danske studine fra Aurehøj Statsgymnasium blev fascineret af de franske stolebetræk og så de mange muligheder ved at skabe spændende og sjove stoffer, og så kom hun i 1958 på den daværende kunsthåndværkerskole i København. Det varede kun kort, idet hun fandt en læreplads, der passede hende bedre.

Hun fik sit svendebrev fra Vibeke Klints vævestue i 1962, og ballasten herfra har hun dyrket videre med øget viden om sit fag og det danske vævede tæppes særlige historie og netværket mellem de professionelle tekstilformgivere.

Hendes viden og interesse for at udbrede kendskabet til tøj i hjemmet er kommet til udtryk i den første nære beskrivelse »Det danske ægte tæppe« udgivet med støtte fra mange fonde af Rhodos på dansk og engelsk i 1996, en bog, der har bragt overblik over fremtrædende danske vævere og deres værker, samt bogen om sin 10 år ældre læremester Vibeke Klint, 1997.

Inge Alifrangis (navnet er bibeholdt fra det andet ægteskab med en græsk kaptajn) modtog, da hun hed Inge Ebert, i 1962 de tekniske skolers sølvmedalje (det er førsteprisen) .I 1968 fik hun for sine boligtekstiler Cotilprisen og i Kulturbyåret 1996 blev hun belønnet med Kulturministeriets såkaldte »Vitaminpille«.

Hun har udstillet i ind- og udland, i 1977 separat på Kunstindustrimuseet sammen med Alice Mogensen, der stod for at udgive Inge Alifrangis tekstiler som beklædning. I 1979 var hun med på den væsentlige, store udstilling om det danske ægte tæppe i Nikolaj Kirke.

I årene 1977 til 1989 var Inge Alifrangis leder af tekstilafdelingen på Skolen for Brugskunst. De senere år har hun udstillet sine malerier flere steder i Nordsjælland.

Inge Alifrangis er gift med Ole Gjerløv-Knudsen, tidligere rektor for Skolen for Brugskunst, i dag Danmarks Designskole.