Tysklands gamle stjerne er død

Tysklands tidligere forbundspræsident, Richard von Weizsäcker, er død, 94 år.

Richard von Weizsäcker.   Foto: EPA/Jan Woitas
Læs mere
Fold sammen

Richard von Weizsäcker, der var forbundspræsident mellem 1984 og 1994, var en adelsmand, der som få andre repræsenterede Tysklands historie.

Som ung soldat deltog han i Det tredje Riges indmarch i Polen. Dagen efter faldt broderen, der var i samme kompagni, nogle hundrede meter fra ham selv. Weizsäcker måtte begrave ham.

Senere deltog han i felttoget i Rusland, og var med til at planlægge et attentat mod Adolf Hitler.

Efter krigen forsvarede han sin far, der havde været statssekretær i udenrigsministeriet, ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg.

Det utrolige ved Weizsäcker var, at han som voksent menneske sjældent gjorde noget forkert. Krigsoplevelserne fik ham til at betragte oprettelsen af et godt forhold til Polen - og Israel - som en livsopgave.

Han arbejdede hårdnakket, men med et liberalt livssyn, mod disse mål som formand for den evangeliske kirke fra 1964, som medlem af Forbundsdagen for det borgerlige CDU fra 1969 og som Vestberlins borgmester fra 1981. Men stjernestunderne kom som forbundspræsident.

Ved 40-årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig erklærede han, at 1945 for tyskerne ikke var et nederlag, men en befrielse fra »det menneskeforagtende, nazistiske voldsregime«.

Omkring Murens fald og genforeningen fandt han præcis de rigtige ord, både for øst-og vesttyskere.

Det interessante var, at Weizsäcker ikke nødvendigvis sagde noget enestående.

Bemærkningerne om Anden Verdenskrig, f.eks., var blevet sagt næsten ordret af forbundskansler Kohl et par uger forinden, men ingen havde lagt mærke til dem.

Deres taleskrivere spøgte dengang med, at Weizsäcker kunne læse op af en telefonbog, så det blev opfattet som åndelig vejledning, mens Kohl kunne foredrage en fascinerende tekst, så den lød som en telefonbog. Måske var det medvirkende til, at de to ikke kunne fordrage hinanden.

Weizsäcker bevarede i øvrigt en livslang affinitet for Danmark. Han boede i København som diplomatbarn, talte flydende dansk og var på hat med kong Christian X, der hilste på den lille, tyske dreng, når de mødtes under monarkens rideture på Kastelvej.