Sympatisk stokkesvinger

Thomas Dausgaard var chef for DR SymfoniOrkestret i en vigtig overgangstid og plejer i dag en karriere på internationalt plan. 4. juli fylder han 50 år.

Thomas Dausgaard stod for udflytningen af DR SymfoniOrkestret til DR Byens mægtige sal.   Foto: Ulla-Carin Eckblom Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan bliver man dirigent?

Man kan ikke bare gå den »slagne« vej – faget er simpelthen for sjældent.

Thomas Dausgaard blev det på den grundige måde. Han studerede først på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og siden hos arbejdsomme Norman del Mar på Royal College of Music i London.

Det unge talent sugede også lærdom til sig på kurser længere ude i verden, herunder hos selveste Leonard Bernstein!

Og da han i 1993 blev assistent for japanske Seiji Ozawa ved Boston Symphony Orchestra, var ingen længere i tvivl: Dansk musik havde fået et nyt verdensnavn.

Dausgaard levede op til alle forventninger og fik stadigt større succes internationalt. Især da han op gennem 1990erne sprang ind og reddede den ene koncert efter den anden:

Carlo Maria Giulini skulle have dirigeret Beethovens flotte Missa Solemnis i Stockholm, men blev syg. Sir Georg Solti skulle have ledet Sankt Petersborgs filharmonikere på turné gennem hele Europa, men blev syg. Og det var hver gang Thomas Dausgaard, der tog over.

Men den sympatiske stokkesvinger har også en anden side: Han er en mand med tro på den milde Gud, med høje standarder rent moralsk og med masser af kærlighed til familien derhjemme.

Familien med den teologisk uddannede Helle og de tre sønner har støttet ham i karrieren – og han ville omvendt aldrig lade rejserne tyvstjæle al deres tid sammen.

Så hans hidtil største ansættelse kom som kaldet: Thomas Dausgaard sagde i 2004 ja til posten som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret, få kilometer fra hjemmet i Klampenborg.

Det blev altså ham, der skulle stå for orkestrets udflytning til DR Byens mægtige sal. Og han har sin egen del af æren for DR Koncerthusets brede fæste i danskernes bevidsthed.

Han er i dag tilknyttet sit gamle orkester som æresdirigent og vender jævnligt tilbage. Resten af hans tid er helliget internationale opgaver.

Først og fremmest posten som chef for Det Svenske Kammerorkester. Et provinsorkester, han har ført op i europæisk elite.

Dausgaard er også fast gæst hos for eksempel Sveriges Radios Symfoniorkester, Konzerthausorchester Berlin, Wienersymfonikerne og Sydney Symphony Orchestra. Og han har efterhånden dirigeret amerikanske orkestre i stort tal – herunder et par stykker fra den dyreste liga, kaldet »The Big Five«. Hans stil er insisterende. Manden udkæmper sine kampe – og han vælger dem ikke med omhu. Resultatet er en perfektion, man ikke finder mange steder.

Et af hans specialer har været Per Nørgårds musik. Komponisten har endda tilegnet ham et af sine bedste orkesterværker fra de senere år: Terrains vagues.

Dausgaard er også meget aktiv i studiet. Hans indspilninger af for eksempel Beethovens symfonier har vundet mange roser og priser.

Og album med sjældnere ting som »Den lille pige med svovlstikkerne« af August Enna og den ganske fantastiske »Antikrist« af Rued Langgaard har bragt dansk musik langt ud i verden.

Thomas Dausgaards epoke som chef for DRs symfoniorkester fulgte en særlig parabel: Han begyndte relativt uerfaren, men vældig populær. Han endte med meget mere erfaring, men måske knap så meget i kridthuset sine steder.

Den lidt løjerlige udvikling er bestemt ikke ukendt blandt chefer.

En halvanden generation ældre kollega som Herbert Blomstedt fulgte nøjagtig samme kurve. Når den svenske senior i dag inviteres tilbage, er det til dobbelt gage og halvt så megen kritik.

Alt kommer til den, der bliver ved.