Super-Brian kunne besejres – men aldrig knækkes

Brian Nielsen havde altid sit showmanship og hjerte med sig i ringen. Og det gjorde ham pokkers nem at holde af. 1. april fylder han 50 år.

Brian Nielsen ved sit hjem i Marbella.    Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

OL i Barcelona 1992: Da Brian Nielsen passerede den triumferende cubaner Roberto Balado, kunne den danske boksebamse alligevel ikke dy sig. Den cubanske boksestjerne, der netop havde slidt sig til finalen, fik et ordentligt klask i rumpetten samt et kækt smil fra sværvægteren fra Korsør.

Situationen fortæller meget godt historien om Super-Brian, der onsdag runder 50 år. For selv om han lige havde tabt en OL-semifinale, kunne glimtet i øjet ikke knækkes. Og det blev stilen for resten af hans karriere. De ekstra kilo på sidebenene røg aldrig af, og bokseegenskaberne scorede sjældent høje karakterer på den kunstneriske skala – til gengæld havde Brian Nielsen altid sit showmanship og hjerte med sig i ringen. Og det gjorde ham pokkers nem at holde af.

Det endte med OL-bronze til Brian Nielsen den sommer i 1992. Og sammen med de nykårede danske fodbold-europamestre blev den filterløse gavflab hele nationens yndling. Der gik heller ikke lang tid, før promotor Mogens Palle lokkede med en kontrakt, der blev startskuddet til en fascinerende karriere som professionel.

Inden længe havde Super-Brian sikret sig verdensmesterskabet hos det lille IBO-forbund. Et mesterskab, han forsvarede mod blandt andre en aldrende Larry Holmes, der 17 år tidligere havde vundet over ingen ringere end Muhammed Ali.

Og det blev nærmest en national begivenhed, når Brian Nielsen kamp for kamp åd sig ind på legendariske Rocky Marcianos rekord som den sværvægter, der havde vundet flest kampe i træk.

Rekorden stod til at blive dansk 18. juni 1999 i Vejle. Brian Nielsen skulle blot besejre upåagtede Dick Ryan, og sejr nummer 50 samt legendestatus ville være i hus. I 11 omgange hamrede danskeren løs på Ryan, uden at amerikaneren ville give sig. I kampens sidste omgang var Brian Nielsen fuldstændig dehydreret, og med et vildt blik i øjnene famlede han zombieagtig rundt i ringen. Kamplederen så ingen anden udvej end at stoppe kampen.

Trods den enorme skuffelse gik der ikke mange dage, før en smilende Super-Brian udså sig nye og større mål. Og to år senere stod han over for nok boksehistoriens to mest frygtede knytnæver. Dem, der sad på selveste Mike Tyson. Foran 22.000 tilskuere i Parken klarede Brian Nielsen seks omgange – primært på hjerte frem for hjerne – mod en glubsk og til tider frustreret Tyson. Til sidst stoppede en øjenskade hos danskeren kampen.

Efter Tyson-kampen boksede Brian Nielsen et par ligegyldige kampe, inden bøvl med knæet i sommeren 2003 fik ham til at lægge boksehandskerne op på loftet. Otte år senere hentede han dem dog ned igen til en kamp mod den tidligere verdensmester, Evander Holyfield. Super-Brian tabte efter ti omgange, hvorefter han gennembanket, men storsmilende annoncerede, at han var klar til flere kampe. Vi venter stadig.